Farvel lille Sofus
: 23. maj 2014 11:58
Så blev det min tur til at miste. Min lille Sofus blev knap 10 mdr. Han begyndte at skrante onsdag aften med øjenbetændelse i højre øje. Jeg brugte saltvandspipetter, men allerede torsdag morgen kunne jeg se, at også det venstre øje var ramt. Han fik lidt Baytril bare for en sikkerheds skyld, og mine forældre tog ham til dyrlægen om formiddagen, mest af alt fordi han var småtspisende, og jeg ville derfor gerne have en vurdering af, om han var ved at blive rigtig syg.
Hun kiggede ham i munden, fordi hun syntes, han var lidt hævet, og hun bemærkede lidt blod og betændelse ved kindtænderne i højre side. Jeg fik antibiotika, smertestillende og øjendråber til ham, som jeg påbegyndte i går eftermiddags.
Jeg gav ham lidt moset banan og tog vandflasken hen til ham, så han kunne drikke. Men hele aftenen spiste og drak han intet. Han har tullet lidt rundt i løbet af aftenen/natten men mest for at finde nye sovesteder. Ellers har han intet lavet. Jeg har jo hele tiden set til ham, og han så ud til bare at sidde og hænge, mens han kiggede på mig. Troede jeg.
I morges skulle jeg give ham medicin igen, og jeg kunne straks se, at hævelsen på højre siden af kinden havde spredt sig til under hagen, han var blålig omkring hævelsen, og øret stak op (det andet lå pænt krøllet sammen) og det højre øje var åbent, sikkert pga. hævelsen, som har trykket på et eller andet.
Fluks til dyrlægen, som syntes hun ville bedøve ham og forsøge at operere, for hvis det var en tandbyld, ville hun operere den væk.
Har lige fået at vide, at det var i stedet en stor og meget aggressiv tumor, og han har nu fået fred. Når tumoren var så stor og så aggressiv, var der intet at gøre.
Jeg er så ked af, at den lille mand led, men jeg tror ikke, jeg kunne have handlet hurtigere.
Øv, lille Sofus, du skulle have levet meget længere. Jeg kommer til at savne dig og din glade rumsteren på gulvet, lille mand. Men jeg håber, du har fået fred nu, for det har du fortjent.
Hun kiggede ham i munden, fordi hun syntes, han var lidt hævet, og hun bemærkede lidt blod og betændelse ved kindtænderne i højre side. Jeg fik antibiotika, smertestillende og øjendråber til ham, som jeg påbegyndte i går eftermiddags.
Jeg gav ham lidt moset banan og tog vandflasken hen til ham, så han kunne drikke. Men hele aftenen spiste og drak han intet. Han har tullet lidt rundt i løbet af aftenen/natten men mest for at finde nye sovesteder. Ellers har han intet lavet. Jeg har jo hele tiden set til ham, og han så ud til bare at sidde og hænge, mens han kiggede på mig. Troede jeg.
I morges skulle jeg give ham medicin igen, og jeg kunne straks se, at hævelsen på højre siden af kinden havde spredt sig til under hagen, han var blålig omkring hævelsen, og øret stak op (det andet lå pænt krøllet sammen) og det højre øje var åbent, sikkert pga. hævelsen, som har trykket på et eller andet.
Fluks til dyrlægen, som syntes hun ville bedøve ham og forsøge at operere, for hvis det var en tandbyld, ville hun operere den væk.
Har lige fået at vide, at det var i stedet en stor og meget aggressiv tumor, og han har nu fået fred. Når tumoren var så stor og så aggressiv, var der intet at gøre.
Jeg er så ked af, at den lille mand led, men jeg tror ikke, jeg kunne have handlet hurtigere.
Øv, lille Sofus, du skulle have levet meget længere. Jeg kommer til at savne dig og din glade rumsteren på gulvet, lille mand. Men jeg håber, du har fået fred nu, for det har du fortjent.