info & spørgsmåls-tråd til udstilling af ørkenrotter i Valby

Læs alt omkring foreningens udstillinger her, og spørg endeligt hvis du har nogle spørgsmål.
Besvar
burrus
Indlæg: 4520
Tilmeldt: 24. aug 2007 19:55

info & spørgsmåls-tråd til udstilling af ørkenrotter i Valby

Indlæg af burrus » 8. jan 2014 14:09

Ja tænkte jeg lige ville lave en kort intro med basal viden og links osv. ift. udstilling af ørkenrotter i Valby her d. 1. februar - så er der også et samlet sted at spørge, hvis man har spørgsmål :)

Først og fremmest - HVILKE ørkenrotter må deltage?
Alle ørkenrotter mellem 3 måneder og 3½ år kan deltage på udstilling.

Udstillingsreglerne ligner rigtig meget DHF's (med vilje! :) ) og SKAL læses herinde før tilmelding: http://orkenrotte.dk/udstilling/udstillingsregler/

Hvilken klasse skal jeg deltage i?
Hos ørkenrotter findes fire klasser:

Standard - her kan alle ørkenrotter i disse farver stille op:
- Agouti
- Argente Golden
- Argente Cream
- Dark Eyed Honey
- Grey Agouti
- Ivory Cream
- Polar Fox
- RE Polar Fox
- Yellow Fox
- Black
- BEW
- Dove
- Blue
- Lilac
- REW – Ruby Eyed White
- PEW - Pink Eyed White
- Red Fox
- Slate
- Burmese
- Siamese
- CP Agouti
- Himalayan / DTW – Dark tailed White
- CP slate
- CP Nutmeg
- CP Grey Agouti
- Nutmeg
- Silver Nutmeg

Hvide aftegn med standardfarve som ovenfor:
- Spotted
- Pied Collared
- Pied Dutch
- Pied Striped
- Pied Variegated


Man skal ikke tænke på de kategorier som findes, når man tilmelder - det deler jeg dem op i når de er tilmeldt efter deres farve :)

Uden standard - er åben for ørkenrotter i disse farver og pelstyper:
- Rex pels - alle farver!

Farver
- Silverpoint
- CP DEH – Cappucino
- CP Blue – Colorpoint Blue / Diluted Burmese
- LCP Blue – Lght Colorpoint Blue / Diluted siamese
- Pointed Blue – Blue Burmese
- LCP Agouti – Light Colorpoint Agouti
- Schimmel
- RE Schimmel – Red Eyed Schimmel
- Sapphire
- Topaz
- Diluted Agouti


Kæledyr - åben for alle farver og pelstyper. Og har man en ørkenrotte, som er en anden farve end de oplistede her ovenover, så skal den udstilles heri. Man kan bede om at få en kommentar på typen i tilmeldingen :)

Børnedyr - åben for alle farver og pelstyper. Og har man en ørkenrotte, som er en anden farve end de oplistede her ovenover, så skal den udstilles heri. Man kan bede om at få en kommentar på typen i tilmeldingen :) Denne klasse er KUN for børn op til 16 år.

Man kan se alle klasserne herinde: http://orkenrotte.dk/udstilling/udstill ... ategorier/
Typestandarden findes her: http://orkenrotte.dk/farver-gener/typestandard/

Man bestiller selvfølgelig selv, om man synes ens ørkenrotte i standard-farve er pæn nok til at stille i standard, eller om man hellere vil stille den i kæledyr :) Vi kommer for at hygge os, og om de er udstillet det ene eller andet sted er ikke det, som tæller om dagen har været god eller ej :)

Hvor mange må du have med?
Der kan maksimalt bedømmes ca. 15. ørkenrotter i løbet af udstillingsdagen, men der er jo så yderligere plads til maksimalt dobbelt så mange selskabsdyr, da reglerne foreskriver maks 3 ørkenrotter per udstillingsboks.
Der er ingen krav til, hvor mange ørkenrotter én person må tage med, men der er dog det krav, at ingen i boksen må være samme farve, hvis samme køn - og maks 3 per udstillingsboks.
Altså kan man godt have to sorte med, hvis det er en han og hun - eller en han og hun, hvis de har forskellig farve.
De må ikke være samme farve OG køn, da det så bliver besværligt for dommeren at gætte hvilken ørkenrotte der skal bedømmes - og det skal jo gerne være den rigtige der bedømmes! :)

Hvad er selskabsdyr?
Selskabsdyr er ørkenrotter, som man måske ikke ønsker at udstille, men som går sammen med en eller to, som man gerne vil udstille. Man behøver så ikke splitte et par eller trio op for at komme på udstilling, men kan nøjes med at udstilling den som "selskabsdyr" - dette koster 10,- per selskabsdyr, fordi den skal gennem indtjek.
Selskabsdyr må dog ikke være af samme farve og køn som den udstillede ørkenrotte - se forklaring lige ovenfor :)
Man behøver ikke tage selskabsdyr med - mange ørkenrotter kan sagtens huske hinanden selvom de har været splittet en enkelt udstillingsdag.

Hvor stor en kasse skal jeg bruge?
Jvf. DHF's regler om udstillingsbokse skal de befinde sig i en gennemsigtig boks på målene:
mindstemål: længde: 23 cm., bredde: 15 cm., højde: 16 cm. (En typisk 6L faunaboks)
Max. mål på boksen: 35 x 25 cm i længde og bredde. (F.eks. en 10L faunaboks)
Det anbefales maks at have 2 ørkenrotter i en 6 L faunaboks, og at har man tre i sammen boks, at man så ligger sig så tæt på maks-målene som muligt. Men det er kun anbefalinger. :)


Hvad skal jeg forberede?
Læs her på denne side: http://orkenrotte.dk/udstilling/forberedelser/ om at forberede til en udstilling.
Et sandbad op til for at få pelsen fin, rengør udstillingsboksen så den er helt ren og fin, nyt rent bundstrø deri osv. - så dine ørkenrotter præsenterer sig pænest muligt :) :thumb:
Du skal også øve håndtering af de/n, som skal udstilles. De/n skal kunne finde sig i at blive kigget på i pelsen og rørt ved og løftet på - og stadig være en venlig og nysgerrig ørkenrotte. Lad gerne venner og bekendte øve, så den vender sig til fremmede hænder især :)


Ellers spørg hvis der er noget at være i tvivl om :)
- den første tilmelding er allerede rullet ind, og jeg glæder mig rigtig meget til udstillingen i Valby :thumb:
Pia B
.. et lille opdræt af ørkenrotter - kig også forbi den nye infoside for ørkenrotter: www.orkenrotte.dk

Besvar