Mens jeg var på udstilling med hamstredyrene i går byggede min søde mand

Han brugte noget polyplade (plexiglas) som han havde liggende og limede det med akvariesilikone (som er totalt ugiftigt, modsat meget byggesilikone, som indeholder svampedræber)
Hele systemet passer ind under deres træplatforme.
Det forreste kammer har bund, og er fyldt med småsten (akvariesten som ikke er skarpe, og er 2-4 mm store) - der er bund fordi man så nemt kan tage det ud og smide stenene i en gryde så de kan blive kogt, hvis/når de skal gøres rene.
Det bagerste "kammer" - gravekammeret - er bare en vinkel uden bund, som passer op af terrariets vægge, det er så fyldt med spåner (eller andet gravevenligt materiale) - der er drysset kattetørfoder og tørrede melorme i det.
Ideen er at give hamstrene forskellige bundlag at bevæge sig på og i, et sted at grave - og noget der er mere gravevenligt end jeg synes carefresh er - proteintilskuddet giver dem en god grund til at grave, og dermed en masse motion og noget at give sig til.
Så længe vores dyr får vand, et ordentligt foder, en passende størrelse bur, hjælp ved sygdom og tilskadekomst så er det efter min mening det absolut vigtigste i forhold til deres velfærd at tænke i miljøberigelse - altså at give dem noget at lave....