Der kan være flere grunde til at en dyreart har forskellige latinske navne når man læser forskellige steder.
For lige kort at lave et resummé, så er første navn slægtsnavnet, efterfulgt af artsnavnet og til sidst eventuelt et navn på underarten.
Når det er slægtsnavnet, der varierer, så er det fordi forskellige folk har forskellig opfattelse af hvor nært beslægtede de forskellige dyrearter er. Ser vi f.eks. på de mindre vilde katte, så blev de i gamle dage allesammen proppet ind i én slægt Felis, men i dag er stort set alle enige om at den slægt skal opdeles i et antal mindre slægter, og det gør så at de fleste arter i dag har fået et andet slægtsnavn.
Artsnavnet til gengæld er jo det kendetegn, der burde være specielt for den enkelte art og det burde derfor ikke variere. Men kan godt gøre det alligevel. I gamle dage, før internettet og da kommunikationen rundt i verden ikke var så hurtig, kunne der godt sidde zoologer i f.eks. USA og England, som gav hver sit navn til den samme dyreart. Som hovedregel er det det navn der er givet først, der gælder. Men det kan godt være svært med to bøger, der er udgivet samme år, at bestemme hvilken der blev udgivet først, for 100 år siden. Derfor kan enkelte arter have forskellige navne, men der findes en "forening", der tager sig af sådanne sager og afgør hvad arterne skal hedde. Så i dag ser man sjældent en art med forskellige navne, men hvis man kigger i danske bøger, der er bare 30-40 år gamle, kan man godt finde flere af den slags eksempler.
Og endelig til de tilfælde, der gælder for hamsterne.
Her skyldes de forskellige navne at folk er uenige om, hvor vidt to former er to selvstændige arter eller to underarter af samme art. De fleste zoologer er i dag enige om, at vinterhvid og campbells er to selvstændige arter. Og derfor skal de have deres eget artsnavn og hedder Phodopus sungorus og Phodopus campbelli. Før, da de blev anset for at være to underarter af samme art, havde de de navne der er nævnt hos svenskerne.
Hos den kinesiske hamster er der fundet en række former, der kun adskiller sig fra hinanden ved hjælp af forskelle i kromosomerne, men ellers ser helt ens ud. Og nogle former har små forskelle i udseendet også. Generelt mener man dog, at man ikke skal begynde at gøre nogle af disse til selvstændige arter før hele gruppen er undersøgt ordentligt. Andre har det dog med at gøre alt til selvstændige arter, bare der er den mindste forskel. Jeg har valgt den første mening, og derfor hedder vores form for hamster Cricetulus barabensis griseus, med andre ord, den er kun en underart af en anden art.
Hos guldhamsteren og roborovskis er alle enige om hvad de skal hedde i dag, derfor ser man sjældent forskelle her.
Men hvad der er mest korrekt afhænger altså af, hvordan man opfatter dyrenes slægtsskab. Og det kan stadig nå at ændre sig, da man hele tiden laver nye undersøgelser og får nye resultater. I gamle dage havde man jo kun kraniet og skindet at gå efter, mens vi i dag kan lave utallige undersøgelser af kromosomer, DNA o.m.a.
Sidste nye jeg har hørt om blandt hamsterne, er at roborovskis formentlig skal have sin egen slægt, da den er for forskellig fra de andre arter i slægten.
smil det smitter, GMH er ikke en sygdom men en Livsstil 