Side 1 af 1
Vores hamster vil ud !
: 22. nov 2010 20:07
af Camilla
Min søn fik en guldhamster i foråret - Speedy kalder vi ham. En sød lille bandit, der efter kort tid gnaskede sig igennem siden på buret og stak af. Jeg fandt ham nedenunder i skraldespanden i køkkenet, hvor han kæmpede for at komme op igen. Efterfølgende er han stukket af flere gange, hvilket blandt andet har kostet mig et elektrikerbesøg og ny ledning til komfuret, da han igen var kravlet ned af trappen og ud i køkkenet . De første par gange var det "underholdende" - nu er det bare rigtig belastende, at jeg aldrig ved om, han er i buret eller igen har gnavet hul. Han er jævnligt alene en enkelt aften/nat, hvis vi ikke er hjemme og det er typisk der, han stikker af. HVAD GØR JEG ?? Han er nødt til at skulle være alene jævnligt, når min søn er hos sin far og jeg ikke er hjemme - indtil videre har det kun været en enkelt aften/nat og iflg. dyrehandleren burde det ikke være noget problem. Er der nogen der har haft samme problem ?
: 22. nov 2010 20:58
af malthesmor
Hvilket bur har i til ham ?
Er det en guldhamster ?
Nogen af mine hamster gnaver også i deres bur, men har aldrig oplevet at de har gnavet sig helt igennem :(
Er det samme bur som han har gnavet sig ud af som han stadig har ?
nu ved vi jo ikke hvilket bur i har til banditten, men hvis det IKKE er et tremmebur, kunne det måske være en mulighed, eller måske et akvarie med trådnet over
: 22. nov 2010 21:37
af Nougat
Det lyder da godt nok som en rigtig gnaver I har fået jer
Det bur jeg har til min dværghamster, er med plasticbund. Men tremmerne går helt ned til bunden af buret(altså så tremmerne er invendig ved plasticbunden). Det var måske en mulighed? Så kan jeg i hvert fald ikke rigtig se hvordan den skulle kunne gnave sig ud
: 22. nov 2010 22:15
af Camilla
Det er sådan et bur med blød plastikbund og plastiksider i klar plast og tremmer i loftet, som han går armgang i
Det er samme bur han bruger, men jeg fik dyrehandleren til at skaffe mig en ny bund, som han så bare gnavede hul i efter kort tid. Så nu lapper jeg hullerne med malerpinde og tape.... Når han er ude og løbe omkring på min søns værelse og døren er lukket, kan han også finde på at begynde at gnave i panelet og selve døren, som om han kan høre at vi er et andet sted og vil være med
- vi leger med ham og tager ham op i omkring en times tid eller mere hver dag stort set, så han burde ikke føle sig forsømt..
Det med et bur med invendige tremmer lyder som en god idé - må hellere tjekke om det er noget brugt til salg - er for nærig til at købe et helt nyt bur.
: 27. dec 2010 16:46
af Michele
Camilla skrev:
Det med et bur med invendige tremmer lyder som en god idé - må hellere tjekke om det er noget brugt til salg - er for nærig til at købe et helt nyt bur.
Sørg for at købe et RIGTIG stort bur til ham, hvis han af og til skal være alene, når sønneke er hos far. Det lyder som om det er en meget social lille hamster, han har fået sig.
Vores guldhamstre har bure, som er mere end 50 x 35 cm, og det er faktisk for lidt. Jeg synes, de bør have mindst 75 cm i længden og gerne hen mod en meters penge, hvis de skal være alene. Så er der plads til sjovt legetøj og huler osv.
Kig evt. på lux-shoppen, hvis ikke du finder noget brugt. De har gode ting, som er til en rimelig pris. OG husk at et fuglebur har for stor afstand ml. tremmerne. Der vil den sikkert også ku' løbe ud.
God fornøjelse med udbryderen.
: 12. jan 2011 19:12
af Ulrikke
For det første vil jeg sige at det er et rigtig godt navn til hamsteren, for det hedder min lille dværghamster også. :)
Min hamster gnaver også i sit bur, men han har dog aldrig kunne gnave sig helt igennem. Din beskrivelse af buret passer meget godt på det samme bur, som jeg har... Hvis jeg var dig ville jeg købe et større bur af en anden slags. Fx kan du prøve et stort akvarium, det kan den nemlig ikke gnave sig igennem og den for en masse plads at lege i.
: 24. jan 2011 15:18
af SCM
Min hamster bor i et akvarium med et hjemmelavet låg med trådnet.
Hun har prøvet at gnave sig ud, ved at gnave fugerne i hjørnerne væk, men de er ubetydelige i forhold til at holde glassiderne sammen. Glassiderne går næppe i stykker lige meget hvad hun gør, så løsningen holder!
Har du overvejet sådan en løsning?