Side 1 af 1

Er der håb for en tam hamster?

: 28. apr 2011 12:42
af PernilleogGrunk
Jeg har lige fået min lille nye hamster i går. En unge på 1 måned.
Men han er simpelthen så bange for min hånd.
Jeg har ladet ham være for at få ro. Men også oppe ved opdrætteren var ungerne ret sky, piver og hvæser når man kommer i nærheden af dem. I går lagde han sig på ryggen.
Jeg vil selvfølgelig lade ham komme til mig, men han tør ikke engang snuse til min hånd eller den godbid jeg tilbyder.
Er der håb for at han kan blive tam, nu når han er ret vild og altid har været det?

: 28. apr 2011 14:04
af Lykke
Ja, der er håb, men det vil tage tid, når han også var sådan hos sælger.

Giv ham lige fred et par dage.

Derefter så snak roligt til ham i buret og hvis du har ham oppe så blive ved med godbidder - se om du kan finde noget han er rigtigt glad for (start evt. med at give ham lidt ved at lægge det inde i buret for at se hvad han kan lide). Hos mig er det f.eks. nødder, solsikkerkerner, rosiner, bær, ærter, spirer, lidt kød, frugt - altsammen i meget små mængder.

Brug evt. en lille pensel til at røre ham med inde i buret - jeg har skrevet om det herinde tidligere - så kan man vænne ham til at der kommer noget og rør ham blidt eller lidt hårdere (begge ender af penslen) uden at man risikerer at blive bidt.

: 29. apr 2011 05:23
af PernilleogGrunk
Tak for sit svar :)
Her til morgen sad han i madskålen og hamstrede mad. Han stvnede helt og hvæsede af mig. Men alligevel går han frem mod tremmerne.. ja, han vil nok sige 'hold dig væk'.
Han har en fod som han ikke rigtig vil støtte på, jeg skal til dyrlægen med ham, så det bliver han ikke mere tryg af. Men kan det være fordi han måske er øm at han hvæser?
Han siger også nogle små pibelyde når han er inde i sit hus, hvad kan det betyde?

: 29. apr 2011 05:56
af Lykke
ja, hvis han har det skidt, kan han sagtens blive lidt mere aggressiv.

Hamstere snakker normalt ikke, men jeg oplever tit - især med guldhamsterunger - at de ligger og laver lyde som om de drømmer.

Mener dyrlægen han kan gøre noget ved foden?

: 29. apr 2011 08:00
af PernilleogGrunk
Ja, de kan ihvertfald kigge på ham og evt give noget smertestillende eller andet.
Jeg er bare så ked af at skulle putte ham i en kasse, i bus og derud og blive holdt af mennesker, når han er så bange og sky. Men ja det må jo til..
Jeg har fundet ud af at han godt kan lide agurk, det kan jeg prøve at give ham fra min hånd..

: 29. apr 2011 22:31
af PernilleogGrunk
Jeg er faltisk overrasket - her idag er han begyndt at fise mere rundt i sit bur i stedet for at gemme sig, han har spist af min hånd, og også selv kravlet op.. han skal nok blive tam :D

: 30. apr 2011 09:54
af Kim
Tillykke med det. Det er skønt når man kan mærde det går fremad på dem måde.

Kim

: 30. apr 2011 15:09
af Trunte
Hvor lyder det godt, at han render rundt i buret.  :)