Gode råd ang. skræmt hamster *opdateret*
: 4. aug 2011 19:54
Vi købte for 3 uger siden en rigtig sød og meget kær vinterhvid dværghamster af en god opdrætter. Den har hele tiden sovet meget, og ikke frivilligt villet op i hånden, men kommer fint hen og snuser til vores hænder, og vi kan også ae ham. Så i starten gav vi ham bare rigtig god tid, til at vænne sig til sin nye situation, og tænkte at han nok gradvist ville blive mere vågen og mere modig, men sådan er det ikke helt gået.
Hvis vi vil have ham op i hånden, skal vi tage hans toiletrulle op i hånden, med ham i, og når der så er gået lidt tid, kravler han ud i hånden, men ser ikke ud til at nyde det specielt, og nipler også hurtigt i hånden, som om han vil sige "sæt mig tilbage".
Han har en enkelt gang bidt min søn hårdt, da han stak sin finger ind i huset, og den formentlig blev bange eller ville markere sin grænse, så det kan man jo ikke rigtigt bebrejde den. Men det har nu gjort min søn rigtig nervøs for igen at blive bidt, sådan at det kommer til at virke dobbelt problematisk, at han er bange for at få hamsteren op i hånden, og den er bange for at komme i hånd. Han spenderer helst sin tid i sit hus, eller i et toiletrulle-rør, og hvis han ikke straks skal futte tilbage i huset, når vi har snakket meget kortvarigt med ham, er vi nødt til at tage huset ud af buret, hvilket ikke virker helt fair overfor ham.
Han virker ofte skræmt i buret, og var i går f.eks. bange for sit nye Wodent hjul, som han ikke turde gå op i. Vi skal også bevæge os med langsomme bevægelser, for at han ikke flyver sammen i et spjæt.
Den har ikke været sådan hos opdrætteren, og jeg synes, at det er lidt hårdt, at det synes, at gå den forkerte vej her, fordi at det så let føles som om, at det er fordi, at vi gør et eller andet helt forkert.
Så selv om min søn stadig er rigtig glad for hamsteren, og gerne sidder og kigger på hans aktiviteter om aftenen, så er han lidt opgivende og ked af hele situationen
.
Jeg har tænkt på, om det kan være fordi, at den nåede at blive 2,5 mdr., inden den var igennem en flytning, så den måske er mere bevidst om, de ændringer som sker?
Det eneste jeg synes, at han er blevet udsat for, som måske kan forklare at han er blevet mere sky end i starten er, at børnene, den dag min datter fik sin hamster, satte de to sammen i hendes bur. Der skete ikke noget traumatisk; de snuste bare til hinandens snuder, og han snuste hende bagtil. Den anden episode er, at vi havde købt et legearrangement til dem, med to huse, rør osv., som vi så endte med, samme dag, at tage ud af burene igen, fordi at det var større end angivet hos forhandleren, og simpelthen fyldte FOR meget.De to ting skete to på hinanden følgende dage, så måske det har været for meget?!
Er der nogen som evt. har gode bud på, hvordan vi bedst håndterer ham? Tror I bare, at han er en følsom fyr, som tager lidt længere tid om at falde til, og vænne sig til ændringer i buret?
Hvis vi vil have ham op i hånden, skal vi tage hans toiletrulle op i hånden, med ham i, og når der så er gået lidt tid, kravler han ud i hånden, men ser ikke ud til at nyde det specielt, og nipler også hurtigt i hånden, som om han vil sige "sæt mig tilbage".
Han har en enkelt gang bidt min søn hårdt, da han stak sin finger ind i huset, og den formentlig blev bange eller ville markere sin grænse, så det kan man jo ikke rigtigt bebrejde den. Men det har nu gjort min søn rigtig nervøs for igen at blive bidt, sådan at det kommer til at virke dobbelt problematisk, at han er bange for at få hamsteren op i hånden, og den er bange for at komme i hånd. Han spenderer helst sin tid i sit hus, eller i et toiletrulle-rør, og hvis han ikke straks skal futte tilbage i huset, når vi har snakket meget kortvarigt med ham, er vi nødt til at tage huset ud af buret, hvilket ikke virker helt fair overfor ham.
Han virker ofte skræmt i buret, og var i går f.eks. bange for sit nye Wodent hjul, som han ikke turde gå op i. Vi skal også bevæge os med langsomme bevægelser, for at han ikke flyver sammen i et spjæt.
Den har ikke været sådan hos opdrætteren, og jeg synes, at det er lidt hårdt, at det synes, at gå den forkerte vej her, fordi at det så let føles som om, at det er fordi, at vi gør et eller andet helt forkert.
Så selv om min søn stadig er rigtig glad for hamsteren, og gerne sidder og kigger på hans aktiviteter om aftenen, så er han lidt opgivende og ked af hele situationen
. Jeg har tænkt på, om det kan være fordi, at den nåede at blive 2,5 mdr., inden den var igennem en flytning, så den måske er mere bevidst om, de ændringer som sker?
Det eneste jeg synes, at han er blevet udsat for, som måske kan forklare at han er blevet mere sky end i starten er, at børnene, den dag min datter fik sin hamster, satte de to sammen i hendes bur. Der skete ikke noget traumatisk; de snuste bare til hinandens snuder, og han snuste hende bagtil. Den anden episode er, at vi havde købt et legearrangement til dem, med to huse, rør osv., som vi så endte med, samme dag, at tage ud af burene igen, fordi at det var større end angivet hos forhandleren, og simpelthen fyldte FOR meget.De to ting skete to på hinanden følgende dage, så måske det har været for meget?!
Er der nogen som evt. har gode bud på, hvordan vi bedst håndterer ham? Tror I bare, at han er en følsom fyr, som tager lidt længere tid om at falde til, og vænne sig til ændringer i buret?