Perry er jo en MEGET aktiv herre der ikke er bange for noget og ikke til at holde styr på.
Det var lige meget hvor meget legetøj og lign. man gav ham. For ham var der EN vej og det var væk, -videre, ud... Om han så havde hele stuen at løbe i så var hjørner og dørsprækker det mest interessante.
Så fik vi lille Candace. Perry er mere elektrisk end nogen sinde. Hamster med ADHD...? Men så skete alligevel noget uventet.
Idag havde vi Candace ude i "dyre-sofaen". Hun er meget mere forsigtig og lidt bange af sig. Hun vil gerne lege i et lille område med huler, rør og "bjerge". Da vi herefter satte hende ind og tog Perry ud (i den nu tomme legeplads) i "dyre-sofaen" var han meget nemmere at have ude. Han var rundt i alle rør og huler og selv når han kom til kanterne, hvor han tidligere sjældent tøvede med at springe, stoppede han og vendte om.
Hvorfor!? -Han ledte efter PIGEN! (det lignede det ihvert fald)
Alt blev snuset til og undersøgt. Jeg blev slikket på hænderne og var pludselig meget mere interessant end vi plejer at være for ham.
Synes bare lige jeg ville dele en hyggelig oplevelse med jer.
Det er SÅ spændende at se de små's adfærd og udvikling.
Hvis man har en lidt tricky han der ikke gider være i hænder, er det altid en god ide at tage en hun op først, så er han rigeligt distraheret 