zooplus?

Beskrivelse mangler
Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

zooplus?

Indlæg af Bubbi » 5. aug 2012 15:43

Hej!

Jeg er på udkig efter et godt bur til en guldhamster, og er umiddelbart ret glad for zooplus? kan huske jeg brugte den tyske side en del før i tiden, nu er der så også kommet en dansk, kan i anbefale denne?

bruger i selv zooplus?

hvis i har nogle anbefalinger ang. køb af hamter bur må i meget gerne komme med dem :D

chlin
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 11. mar 2012 23:42

Indlæg af chlin » 5. aug 2012 16:03

skal du købe hos zooplus.dk vil jeg som minimum anbefale dette bur til en guldhamster
http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/bure ... 55620#more
men du må også gerne købe en der er endnu større!

Jeg er selv ret glad for dyrenes lagersalg, her er et par forslag
http://dyrenesnetsalg.dk/gnaver-18/inde ... -7801.html
eller hvis du mere er til plastik
http://dyrenesnetsalg.dk/gnaver-18/inde ... -7806.html
Med venlig hilsen Christina      Lindes Hamsteri på Facebook

Billede

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

tak for svar!

Indlæg af Bubbi » 5. aug 2012 16:12

det sidste ser småt ud? ville den ikke være glad for nogle flere etager, og/ eller inventar at kravle i og på ?? eller hvad..

jeg er lidt ny med hamstere, havde som barn og har ellers haft rotter som jo elsker ting at klatre på men en hamster har jo self. ikke de samme behov..  

jeg synes de er ret flotte dem de har på zooplus af træ, el med træ ramme, blir det noget lugtende noget med et bur af træ?

tak for linket  :)

Lykke
Indlæg: 3274
Tilmeldt: 1. maj 2008 20:06

Indlæg af Lykke » 5. aug 2012 16:29

Jeg kender ikke net-sidernes udbud så godt, men det er nogle fine bure, Christina har linket til.
Jeg ville også selv foretrække et bur, der er lidt større end det sidste,  men det er faktisk en rigtigt fin størrelse i forhold til de bure, mange bruger. Vi plejer herinde at anbefale folk mindst 60*30 eller 55*40 cm.

Bure af træ ville jeg tænke meget nøje over... Hamstere tisser - og selvom der måske ikke kommer til at lugte helt så meget som hos f.eks. marsvin, så suger træ altså. Hjul af træ bliver godt kedelige efter et stykke tid - og træhuse med bund også...
Man kan selvfølgelig bruge klorin og lignende, men det er bare ikke optimalt.
Og jeg ville ellers selv eeeeelske at give dyrene træ!
(det kommer selvfølgelig an på hvor træværket er...)

Hamstere er glade for muligheder for at kravle, klatre, gemme sig osv. Og den skal jo have mulighed for at bevæge sig rundt i løbet af natten, hvor den er vågen og ejeren ikke er der til at holde den med selskab/ tage den ud.

Etager er fine - hvis de er med fast bund! (ellers kan hamsterens ben komme til skade)
Du skal også tænke på, om højden og indretningen er på en måde, så hamstere - der jo ikke ser så godt eller tænker over det - ikke går udover etagen og falder ned og slår sig.

Rør er også fine - mange guldhamstere gider bare ikke kravle i rørene, eller bruger dem som hule og så er hamsteren svær at få ud... De holder også af at tisse i dem - og så er der pludselig meget, man skal skille ad og gøre rent...

Giv den evt. nogle små og store grene som den kan kravle på, gemme sig i osv.
Og indret buret så der bliver mange naturlige tunneller - i stedet for plastic-rør.

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

Indlæg af Bubbi » 5. aug 2012 16:40

så de bure der er til hamstere på fx. zooplus med etager er ikke nødvendigvis gode for den? altså hvis etagerne er sat på på en bestemt måde.. den skal jo ikke gå og falde ned nej.

jeg vil gerne have et lidt stort bur, og synes de er meget flotte dem af træ og glas partier..men det vigtigste er at det egner sig bedst muligt! alle de rør man kan få og bygge ud på bruger de ikke så meget? det er måske mest de små der kravler meget rundt i dem.. ?

hvordan er deres grave behov? der er også bure som decideret har en dyb dyb bund så de kan grave sig meget ned.

skal den have sandbad?

Lykke
Indlæg: 3274
Tilmeldt: 1. maj 2008 20:06

Indlæg af Lykke » 5. aug 2012 16:49

Hvis du linker til de bure, du tænker på, kan vi måske bedre kommentere dem - jeg gider ikke selv gå ind på zooplus og søge og gætte mig til hvilke bure du snakker om :)

De skal have sandbad ja. Ikke nødvendigvis 24 timer i døgnet, men det er nemmest...

Hamstere elsker at grave - jeg ville sige at dyb bund er godt. Når der er et tykt lag strøelse, graver mine sig ned - men hvor meget de gør det, afhænger af typen af strøelse. Man kan også købe nogle små "kasser" med hul i toppen og hul nede ved bunden, hvor man så kan fylde strøelse i - dem elsker guldhamsterne at grave sig igennem.

Jeg bruger selv akvarier, for det er fedt med glas, hvor man kan se hamsteren igennem.

Det er meget forskelligt fra hamster til hamster mht. rørene - men nej, mange guldhamstere bruger dem ikke, eller bruger dem "forkert".

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

Indlæg af Bubbi » 5. aug 2012 18:23

http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/bure ... rae/284397

det er ret flot sådan et her synes jeg, ser det ud som et godt hamsterbur? den vil måske tisse og gnave meget i træværket? ku da godt forestille mig at det i så fald ville blive lidt klamt med tiden hmm... det er bare så flot!

http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/bure ... las/186899

det her er da os smart? men det er måske ikke nødvendigt med en meget dyb bund, hvis man blot har sådan et gravetårn? :)

tisser de generelt overalt el? bruger i toiletter til jeres og hvordan kender de så forskel på toilettet og sandbadet?

Gunvor
Indlæg: 269
Tilmeldt: 30. jan 2012 11:24

Indlæg af Gunvor » 5. aug 2012 18:50

Omkring deres tisseri :-)

Hvis de har et sandbad er det min erfaring, at de også tisser der. Det er dog FORSKELLIGT fra hamster til hamster. Jeg har fjernet alle plastikrør fra mine hamstere, da de tissede helt forfærdeligt meget i dem og de derfor blev meget ulækre (her tænker jeg både på hamsterne og rørerne).

Nogle hamster tisser også i deres rede eller på deres mad. Det er som sagt meget forskelligt far hamster til hamster.

Jeg kan anbefale at bruge køkkenruller og toiletruller. De kan gnaves i og hurtigt smides ud, hvis de bliver klamme.
Med venlig hilsen

Gunvor


http://hamstervejen.weebly.com

Lykke
Indlæg: 3274
Tilmeldt: 1. maj 2008 20:06

Indlæg af Lykke » 5. aug 2012 20:10

Ja, det første bur er rigtigt flot!
Men jeg tror hamsteren vil tisse andre steder end i den overfladebehandlede bund, så buret holder ikke i længden. Jeg tror også, den vil gnave i træværket, hvor den kan komme til det.
En anden ting er, om huset sidder fast - for så kan man ikke få fat i hamsteren, hvis den ligger og er syg inde i huset, plus bunden af huset bliver ulækker.
Hjulet kan formentlig kun stå der, hvor vippen er på billedet.

Det andet bur har jeg også haft kig på.
Jeg tror hamsteren vil være glad for at kunne grave i bunden - men jeg ved ikke helt, hvordan den vil have det med buret. F.eks. om den vil være nede i bunden det meste af tiden (der vil den nok bygge rede) og bare være glad for at gå rundt der - eller om den også vil gå mere rundt, for så er der måske ikke "etage" nok. Der er dog også tremmer, hvilket jo giver mulighed for at klatre.
Du skal nok også lige lure, om du kan fange hamsteren fra åbningen - og hvor hjulet skal være.
Hvis du prøver buret, vil jeg i hvert fald meget gerne høre om dine erfaringer med det!

Husk i øvrigt, at der skal være plads til et hjul - uanset hvilket bur du vælger.
Og hjulet skal være mindst 20 cm i diameter og gerne mere (jeg bruger 28cm i diameter).

Hamsterne bruger sandbadet som toilet også.

mosegaardmortensen89
DHF - Dommer
Indlæg: 8551
Tilmeldt: 19. apr 2014 12:47

Indlæg af mosegaardmortensen89 » 5. aug 2012 23:23

Wow det er flotte bure  :D

Jeg synes at 1 som Mette og du selv siger nok bliver hurtig klam.

Men toerne kunne være noget. Det er i hverfald et super flot bur  :D
Venlig hilsen Maria

Hamsterhuset.dk

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

tak for svar!!

Indlæg af Bubbi » 6. aug 2012 11:40

Tak for hjælpen!
Ja Jeg tror umiddelbart jeg er kommet frem til at jeg ikke kigger videre på de bure af træ, det ville jo være ærgeligt hvis det efter nogen tid var ret klamt..

jeg har faktisk et akvarie, ved dog ikke om det er stort nok..
jeg har lidt fået en ide om at jeg skal have et bur med etager, men hamster trives ligeså godt i et ét plans, hvis blot der er lidt inventar at kravle og gemme sig i?


jeg tager gerne fortsat imod links til steder at kigge, også brugte.. :D

chlin
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 11. mar 2012 23:42

Indlæg af chlin » 6. aug 2012 11:51

Ja de trives ligeså godt i bure på et plan, bare de er store nok.
Hvor stort er akvariet?
Med venlig hilsen Christina      Lindes Hamsteri på Facebook

Billede

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

Indlæg af Bubbi » 6. aug 2012 11:54

jeg mener det er omkring 60x40..noget i den stil..

men mangler vist også et tag..

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 6. aug 2012 11:56

Personligt bruger jeg oftest den tyske side af zooplus. Der er tit en del penge at spare, også selv om porto er medregnet.

Ser vi for eksempel på det første bur Christina linker til så koster det 399 kr på den danske side.
På den tyske side koster det 40 euro = ca 300 kr, altså 100 kr billigere.
http://www.zooplus.de/shop/nager_kleint ... 0cm/186550

Jeg har købt fra både den engelske og den tyske side flere gange og der har ikke været problemer. Eneste minus man kan sige er at de af og til bruger DPD, hvilket kan være lidt bøvlet når man arbejder om dagen og ikke kan tage en hel dag fri for at sidde hjemme og vente på pakken.
Kenneth Worm

Bubbi
Indlæg: 9
Tilmeldt: 5. aug 2012 15:35

Indlæg af Bubbi » 6. aug 2012 11:59

ahh, tak for det tip  :wink:   var da lidt i tvivl om det stadig ville være billigere når man regner porto med.. men det lyder jo godt!

Låst