Uh, desinfektion. Det er en hel videnskab i sig selv. Meget spændende emne.
jeg vil anbefale, at man vasker og skrubber først, da man skal have skidt, (inkl kalkbelægninger, rust, jord og det, der hedder biofilmen) væk for, at desinfektionsmidlet kan virke ordentligt.
Man skal huske at skylle sæben ordentligt væk, inden man desinficerer, da sæben i sig selv også kan ødelægge desinfektionsmidlet.
Den eneste måde man kan desinficere ordentligt på, uden en grundig vask først, er ved varme, så hvis man koger tingene er det en anden sag.
Man skal også tænke på temperatur og virkningstid. Al desinfektion afhænger af de to faktorer.
De færreste almindeligt tilgængelige midler virker ved under 5 grader, så stå ikke ude i frostvejr med det. Tommelfingerregel: lad det sidde på i 30 minutter før det skylles af, hvis du er i temperaturer mellem 15 og 25 grader.
Sørg for god udluftning, og læs brugsvejledningen.
Jeg foretrækker selv rodalon til alm. desinfektion, hvor der ikke har været et specifikt problem. Det er forholdsvist ugiftigt for mennesker, fjerner lugt og kan bruges på de fleste overflader uden at skade materialet. Der står på dunken at det kan bruges uden rengøring først, men det skal tages med et gran salt. Det er nemlig primært en kvaternær ammoniumforbindelse, og de er superfølsomme overfor organisk materiale, og sæberester.
Ulempen er at rodalon ikke virker overfor alle bakterier, og hvis man altid kun bruger det, kan balancen ændre sig så der er flere af dem det ikke slår ihjel. Så jeg skifter mellem rodalon og sprit i al almindelighed.
Men man skal altid tænke: hvorfor vil jeg desinficere den her ting? Er almindelig vand og sæbe ikke nok - grundig vaks med vand og sæbe er ofte rigeligt, f.eks. til bure hvor der ikke har været sygdom. Men sten taget ind udefra, jo bestemt, de skal desinficeres.
Man skal naturligvis også skylle efter med
rigeligt vand bagefter, så dyret ikke kommer i kontakt med desinfektionsmidlet
Ups, det blev en lang smøre. Sorry
til særligt interesserede er der mere viden her:
http://vsp.lf.dk/~/media/Files/Haandbog ... ndbog.ashx
og her
http://www.medicintildyr.dk/specialtema ... endte.aspx