Side 1 af 1
Ny vinterhvid
: 11. jan 2015 08:44
af Madvig85
Vi har netop fået en lille vinterhvid, vi har kun haft den få dage, vi ser den faktisk ikke , den kigger lige op og så ned igen, så den ligger bare nede i bunden, men kan se den har været oppe i nat, den står i stuen, hvor der også er 2 børn som larmer, ville det være Best at sætte den i et andet rum ? Hvad kan vi gøre for at den bliver tam så vi på et tidspunkt kan snakke med den
Re: Ny vinterhvid
: 11. jan 2015 14:40
af Lotte
Hvis I kun har haft den nogle få dage, skal den lige vænne sig til alle lydene og lugtene og finde ud af, at I og stedet ikke er farligt. Det er helt normalt, at den ikke har vist sig så meget. Jeg tror, at den lige så stille finder ud af, at det er et rart sted, og så kommer den også ud noget mere. Og så bare tal stille og roligt med den, tag hænderne ned i buret og læg noget mad, når den er vågen eller lok med lidt mad på fingrene, så den lærer jer bedre at kende. Tage den op fra buret i en bøtte op i en sofa eller i en seng.
Mht. at sætte den i et andet rum, tja, det kommer jo an på, hvor meget larm der er. Mine hamstere står i stuen ca. 1 meter fra tv'et, og det har de vænnet sig til. Det må være en vurderingssag, om der er for meget larm, men hvis I flytter den til et mere stille rum, kan det være, I ikke ser den så meget. Min fornemmelse er, at hamstere sagtens kan vænne sig til, at der er støj, hvor de sover.
Lige nu er den bare lidt usikker på alt. Med tålmodighed og kærlighed skal den nok lære, at I er gode nok og vil den alt det bedste. Og bare snak løs med den når den vågner om aftenen, selvom den gemmer sig, kan den sagtens høre jer.
Til din information kan jeg fortælle, at da jeg fik min guldhamster bevægede han sig i ryk pga. angst, hver gang jeg snakkede med ham. Jeg havde så ondt af ham, og troede, jeg aldrig fik en hamster ud af ham. I dag er han så glad og tillidsfuld, at jeg har svært ved at tro, det er den samme hamster.
Det tager lidt tid, men tro mig, det er det hele værd. Held og lykke med den lille.
Re: Ny vinterhvid
: 11. jan 2015 16:32
af Rasholm
Den skal bare lige have lov at vænne sig til Jer og Jeres hjem og lyde.
Jeg er af en lidt anden holdning mht hvor hurtigt man skal tage en hamster ud af buret efter man har fået den hjem. Jeg forstår godt, at man bare gerne vil have den ud og nusse med. Jeg er mere til, at man skaber tillid først, dvs at den bare lære jeres hænder at kende inde i buret, vil spise nogle godbidder fra buret og måske sætte sig op i hånden. Når den gør det, så kan man begynde at tage den ud, man skal bare være klar med den anden hånd så den ikke risikere at springe, og derved få en dårlig oplevelse, så I skal starte lidt forfra.
Og så tålmodighed, rolighed, tålmodighed og rolighed.
Rigtig god fornøjelse med den
I sætter vel et billede ind her på et tidspunkt så vi kan se den
Re: Ny vinterhvid
: 11. jan 2015 18:28
af Lotte
Rasholm skrev:Jeg er af en lidt anden holdning mht hvor hurtigt man skal tage en hamster ud af buret efter man har fået den hjem.
Jeg vil give dig helt ret, jeg mente nu heller ikke, at man bare lige skal hive den op, men kan godt se, når jeg læser min egen tekst igennem, at det lyder lidt sådan. Jeg mener selvfølgelig som du, først hænderne nede i buret stille og roligt, så den lærer hænderne at kende. Og derefter, når den udviser lyst til noget mere, kan man tage den i hånden og derefter igen forsøge at tage den ud.
Dejligt at du lige fangede den.
Re: Ny vinterhvid
: 11. jan 2015 20:39
af Madvig85
Det er vores første så vil bare gøre det rigtigt
den har været oppe et par gange ellers ligger den stadig bare i bunden og gemmer sig ved den mindste lyd
skal ligge et billede ind af Hugo , som børnene har døbt den når den er fremme i mere end 2 sek