Pattedyrs øjne er opbygget således at der i nethinden er to slags synsceller, stavceller og tapceller. Tapceller opfatter farver godt, men kræver meget lys for at fungere, den anden type (stave) opfatter ikke farver, men kontraster, altså sort/hvid og gråtoner, men fungerer fint også når der er mindre lys.
Mennesker har mange tappe i de centrale dele af øjet, for vi er dagsdyr, der bruger synet som vores vigtigste sans. Og farver er vigtige for primater, der lever som omnivore (altædere) og får en del energi fra frugt, hvor man af farven kan afgøre om frugten er moden og god. Vores hjerne er derfor også indstillet på at lægge meget vægt på tings farve.
Du vil måske kunne opleve at du om natten i svagt lys ser klarere ud af øjenkrogen end når du ser direkte på tingene, det er fordi tappene kræver mere lys end stavene og tappene sidder hos os centralt i øjet.
Skumrings og nat dyr har forholdsvist flere stavceller, der ikke kræver så meget lys, de kan godt se farver, alle dyr har tapceller og har derfor evne til at se farver, men hvis man har få tappe i forhold til stave, så ser man ikke farverne så klart. Og hvis man feks. er en kat, så er farver ret ligegyldige for en, så ens hjerne sorterer information om tings farve fra som uvigtig oplysning. Om en mus er grå, brun eller hvis er inderligt ligegyldigt, men stavcellernes evne til at se kontraster og opfange bevægelser i lavt lys er supervigtig for katten, så den kan fange musen og spise den.
Jeg har ikke kunnet finde oplysning om fordelingen af stav og tapceller hos div hamsterarter (hvis det overhovedet er noget, som nogen har forsket i, hvem ved?)
Men ud fra nogle fakta, som vi kender, kan man alligevel godt konkludere nogle ting om deres øjne.
1) hamstre er krepuskulære (fint ord for dyr der er aktive ved morgengry og skumring) og derfor tilpasset lav lysintensitet.
2) de er omnivore - dvs de har brug for at æde både plantemateriale og animalsk materiale (insekter) - farver er formodentligt ikke voldsomt vigtige, da giftige insekter har andre kendetegn og hamstre ikke spiser store mængder frugt, men mest frø og kerner
3) de afhænger langt mere af deres lugtesans og hørelse end af deres syn - dette er typisk for krepuskulære byttedyr - især små gnavere - der er jo alligevel ikke mulighed for at se langt, når man er lille og lever nede i græsset (modsat feks. en antilope, der kan se ud over sletten efter rovdyr)
Så jeg vil gætte på at de har forholdsvist flere stave end tappe, (og derfor ser bedre i mørke end vi gør) Men ignorerer oplysninger om farver (som de nok ser dårligere end os) og jeg er ret sikker på at de i høj grad bruger deres andre sanser til at finde rundt - følehårene kan feks fortælle dem at de er kommet til kanten af en platform.
Men ja, de kan falde ned, det sker faktisk jævnligt at mine vader lige ud over kanten af deres platform og drysser ned i bunden - også i fuldt dagslys - derfor prøver jeg at gennemtænke hvordan tingene står, så der ikke er noget med hårde kanter lige under de højeste steder i buret. Og eftersom de er gravedyr, så har mine altid så dybt bundlag som muligt (10 cm i det meste af buret, 25 cm i "graveområdet") Hidtil er de altid sluppet heldigt fra det, de kan holde til mere end man lige tror, men uheld kan selvfølgelig ske, de skal jo heller ikke leve pakket ind i bobleplast,.....
Lang smøre for at svare dig det simple: don't worry