Jeg har jo lige fået et par stamtavler fra pipvig, og prøver nu at lave stamtavle på mine egne...
Skal alle bogstaverne stå i dobbeltpar, aa og ee f. eks. Skriver man så aa- eller aa aa eller bare aa? Og hvad kendetegner om der f.eks skal stå SgSg eller Sgsg? Er det om man faktisk kan se det på hamsteren?
Sikkert dumme spørgsmål, men...
mvh Desiree
genotype
Alle bogstaver findes i dobbelt dosis. Det betyder nemlig at de har to af hver slags gener, et har de fået fra faderen og et fra moderen.
Så der findes altid to, men det er ikke altid man kender dem begge (eller nogen af dem overhovedet). Så skriver man et _ for at angive et ukendt gen.
Så hvis vi kigger på A'erne, så kan de findes i tre varianter:
AA - gylden
Aa - gylden men bærer på sort
aa - sort
De to første er fuldstændig ens at se på, så hvis man ikke kender forældrene eller ud fra eventuelle unger kan regne mere ud, så ville man skrive dem som A_ da man ikke ved om det andet bogstav skal være A eller a.
a_ vil man til gengæld aldrig skrive, for en hamster skal være aa for at blive sort, og er den gylden hedder den jo A_ (AA eller Aa).
Men det samme bogstav kan ikke stå i dobbeltpar aa aa, for en hamster kan kun have to af den slags gener. aa ee er noget andet, for det er to forskellige slags gener, som de har to af hver af.
Om hamsteren er SgSg eller Sgsg kan som regel ses på hamsteren hvis den kun er sølvgrå. Har den andre gener, der ændrer farven kan det være sværere at se. Er den kun sølvgrå vil SgSg være ren grå, mens en Sgsg vil have et cremefarvet skær i pelsen.
Så der findes altid to, men det er ikke altid man kender dem begge (eller nogen af dem overhovedet). Så skriver man et _ for at angive et ukendt gen.
Så hvis vi kigger på A'erne, så kan de findes i tre varianter:
AA - gylden
Aa - gylden men bærer på sort
aa - sort
De to første er fuldstændig ens at se på, så hvis man ikke kender forældrene eller ud fra eventuelle unger kan regne mere ud, så ville man skrive dem som A_ da man ikke ved om det andet bogstav skal være A eller a.
a_ vil man til gengæld aldrig skrive, for en hamster skal være aa for at blive sort, og er den gylden hedder den jo A_ (AA eller Aa).
Men det samme bogstav kan ikke stå i dobbeltpar aa aa, for en hamster kan kun have to af den slags gener. aa ee er noget andet, for det er to forskellige slags gener, som de har to af hver af.
Om hamsteren er SgSg eller Sgsg kan som regel ses på hamsteren hvis den kun er sølvgrå. Har den andre gener, der ændrer farven kan det være sværere at se. Er den kun sølvgrå vil SgSg være ren grå, mens en Sgsg vil have et cremefarvet skær i pelsen.
Kenneth Worm
Det der forvirrede mig var at der var to bogstaver i den ene kode og kun et i den anden eks: e og Sg. Men den forklaring på Aa og AA var også meget hjælpende.Først og fremmest er der selvfølgelig forskel på dominante og recessive gener.Desiree skrev:Endnu et spørgsmål: bærer en hamster på alle de gener der har vist sig i dens 'forfædre', eller bliver ting sorteret fra? Man har jo et begrænset antal kromosomer... Nu taler jeg et par generationer tilbage.
mvh Desiree
De dominante gener kan ikke bæres, så der er man (for det meste) ikke i tvivl om hvorvidt de har dem eller ej.
Med de recessive gener forholder det sig noget anderledes.
For at holde os til A'erne kan vi lave et lille eksempel. Lad os sige at der nogle generationer tilbage på stamtavlen har været parret en sort og en gylden. Alle ungerne herfra bliver gyldne. Men de bærer allesammen på genet for sort, fordi den sorte forælder kan jo kun lave én slags gener, a, så det bliver givet videre til alle dens unger. Den gyldne forældre kan kun lave A og giver det videre til alle dens unger. Med andre ord bliver alle ungerne Aa. Så første generation efter sådan en parring er man altså stensikker på at alle unger bærer genet.
En af de der unger bliver så igen parret med en ren gylden. Den rene gyldne kan igen kun lave én slags gener, A, så det giver den videre til alle sine unger. Men den anden kan nu lave to slags, både A og a. Den laver lige mange af hver, så i teorien vil halvdelen af dens unger få A og den anden halvdel få a. Sammen med generne fra den anden hamster bliver ungerne altså 50% AA og 50% Aa.
Herefter er det rent gætteværk, og alt kan ske. For eksempel kan du tage en af de AA dyr og bruge til avl. Gør du det, ja så er genet for sort avlet ud af linien og vil aldrig dukke op igen. Omvendt kan man ved et tilfælde i hver generation være 'heldig' at bruge en Aa hamster til videre avl, og på den måde kan det sorte gen løbe skjult gennem mange generationer.
Sandsynligheden bliver dog mindre og mindre for at det sker. Første gang var der 50% chance. Næste gang også 50% chance. Det vil sige chancen for at ramme en Aa hamster to gange i træk er 25% (50% x 50%). At man gør det 3 gange er der 12,5% chance for osv. Men i teorien kan det altså ske, og et gen kan ligge skjult i flere generationer. Men som sagt længere oppe, så kan det også blive avlet ud efter to generationer.
Det har ingen betydning her. Der sidder mange tusinde gener på hver enkelt kromosom og kun en lille brøkdel af dem har med farve at gøre. Og hamsteren sorterer ikke gener fra fordi der ikke er plads. Der er altid lige mange gener på hvert kromosom. Altså forstået på den måde at f.eks. kromosom 5 vil altid have lige mange gener på i alle generationer. Spørgsmålet er bare om generne er de oprindelige gener eller de ændrede gener, men typen af gen vil altid være der.eller bliver ting sorteret fra? Man har jo et begrænset antal kromosomer...
Og det vil også sige at hvis vi i eksemplet ovenfor havde parret en gylden med en hamster der var aa bb cc ee pp, så kunne der i teorien igen løbe både a b c e p skjult i flere generationer. Men her vil sandsynligheden blive endnu mindre for at det vil ske. At vi tager et dyr med ét skjult gen, a, er der 50% chance for. At vi rammer et dyr med både a og b er der 50% x 50% chance for = 25%. Så at vi rammer et dyr med alle 5 gener skjult er der kun ca 3% chance for, bare i første generation. At man gør det i to generationer i træk er der en meget, meget lille chance for. Så i det tilfælde vil der hurtigt blive avlet et eller flere gener ud af linien.
Kenneth Worm
For lige at komplicere tingene lidt 
så er der jo sådan nogen gener som creme (ee) og mørkøret hvid (cdcd). De går ind og dækker over andre farver. cdcd dækker over alle andre farver, så der kan du i princippet ikke vide noget som helst om de andre gener, medmindre du kan sige noget ud fra forældrene.
Creme og cremebaserede farver dækker over sort. Så hos en ee kan du ikke vide om den er AA, Aa eller aa.
så er der jo sådan nogen gener som creme (ee) og mørkøret hvid (cdcd). De går ind og dækker over andre farver. cdcd dækker over alle andre farver, så der kan du i princippet ikke vide noget som helst om de andre gener, medmindre du kan sige noget ud fra forældrene.Creme og cremebaserede farver dækker over sort. Så hos en ee kan du ikke vide om den er AA, Aa eller aa.
Mvh. Pia
Jo, som hovedregel er store bogstaver dominante og små bogstaver er recessive gener. Men med nogle dominante gener kan der være forskel på om dyret har et eller to af de dominante gener.Desiree skrev:Nu er jeg lidt forvirret
Jeg håber det bliver klarere hen af vejen... Det med store og små bogstaver har altså ikke noget at gøre med hvor dominant farven er? Kunne jeg vel næsten regne ud med sort...
mvh desiree
Hos sølvgrå er der f.eks. lidt forskel i nuancen. Og hos nogle betyder to dominante gener at dyret dør som foster eller kort efter fødslen. Og gul i enkelt dosis giver tortie hunner.
Kenneth Worm
Det jeg mener med ovenstående er:
Med det samme en hamster har cdcd i sin genkode, så er det bedøvende ligegyldig hvad der står de andre steder, for cdcd fjerner simpelthen alt farve undtagen på ørerne, og så kan hamsteren både være sort, chokolade, dominant spot, hvidbåndet osv. Den ser ud til at være mørkøret hvid ligegyldig hvad. cdcd dækker altså over alle andre farver.
Det eneste der kan påvirke cdcd er pp, som lige fjerner det sidste farve på hamsterens ører, så hamsteren bliver fænotypisk albino. (Fænotype modsvarer gentotype, hvor genotype er hamsterens gener er fænotype hamsteren visuelle udseende).
Lidt det samme sker der med ee. Den dækker så bare kun over sort. En hamster med aa ee, er altså fænotypisk creme, selv om den er både sort og creme i sin genotype, og man derfor ville forvente at den viste måske en mellemting.
Med det samme en hamster har cdcd i sin genkode, så er det bedøvende ligegyldig hvad der står de andre steder, for cdcd fjerner simpelthen alt farve undtagen på ørerne, og så kan hamsteren både være sort, chokolade, dominant spot, hvidbåndet osv. Den ser ud til at være mørkøret hvid ligegyldig hvad. cdcd dækker altså over alle andre farver.
Det eneste der kan påvirke cdcd er pp, som lige fjerner det sidste farve på hamsterens ører, så hamsteren bliver fænotypisk albino. (Fænotype modsvarer gentotype, hvor genotype er hamsterens gener er fænotype hamsteren visuelle udseende).
Lidt det samme sker der med ee. Den dækker så bare kun over sort. En hamster med aa ee, er altså fænotypisk creme, selv om den er både sort og creme i sin genotype, og man derfor ville forvente at den viste måske en mellemting.
Mvh. Pia
Jo de er jo recessive begge to. Men om en mutation er dominant eller recessiv skal som hovedregel ses i forhold til vildtfarven, altså gylden.
Hvordan de ellers påvirker hinanden indbyrdes er en helt anden sag.
Jeg kan huske at det der egentlig i sin tid gav mig en dybere forståelse for tingene var at forstå at hver farvemutation har en påvirkning på farvepigmenterne, så de enten bliver reducerede lidt eller får dem til at forsvinde helt.
Fx. så får pp alt sort pigment til at forsvinde helt.
Hvordan de ellers påvirker hinanden indbyrdes er en helt anden sag.
Jeg kan huske at det der egentlig i sin tid gav mig en dybere forståelse for tingene var at forstå at hver farvemutation har en påvirkning på farvepigmenterne, så de enten bliver reducerede lidt eller får dem til at forsvinde helt.
Fx. så får pp alt sort pigment til at forsvinde helt.
Mvh. Pia