Jeg kunne godt tænke mig at høre ad, om der er efterspørgsel på alle disse unger? Altså om de bliver solgt igennem forum, dba eller andre steder?
Med andre ord, om i kan "komme af" med ungerne når de er blevet store nok til at forlade reden?
Jeg går selv og planlægger en parring i midten af august, og er begyndt at tænke, hvad jeg gør med ungerne, hvis de ikke kan blive solgt,
da jeg har på fonemmelsen, at der er en lettere overflod for tiden (ikke ment dårligt på nogen måde).
Man vil jo helst give ungerne et godt hjem fra starten!

Men hvis man nu ikke kan få solgt dem, hvordan foregår det så mht. aflevering hos dyrehandlere? Nogle der har erfaringer med dette?
Betaler dyrehandleren lidt for dem, eller tager de bare imod dem? Jeg har sågar hørt at man skulle betale for at aflevere ungerne... :?
Jeg ved godt at det er lidt tidligt at spekulere over dette, da jeg først har ungerne engang i slutningen af august, og først skal af med dem i september,
men jeg synes at det er meget rart at have styr på hvad der skal ske med dem, hvis de ikke kan blive solgt, da dyrehandleren (selvfølgelig) må være sidste udvej...