spørgsmål vedr dværghamster og parring

[taysha]

Altså jeg har læst og læst, men jeg kan stadig ikke gennemskue hvad der er den bedste strategi for dværghamstre (vinterhvid)
Nu flytter den lille dame jo snart ind.

Min plan var oprindeligt

at lade hende få sit eget bur i hvert fald en nok to måneder
- både for at lære hende lidt at kende og være sikker på at hun bliver ved med at vise gode takter, så jeg ved hvad hun er for en før jeg avler på hende. Og så sætte dem sammen når hun er en 3 måneder gammel.
Spørgsmål: nogen steder læser jeg at de bør være mindst 3 måneder, andre steder at de bør sættes sammen når hunnen er 8 uger, og før 12 uger, da de så er nemmere at få til at acceptere hinanden.... så (forudsat at alt er godt med hende og ham osv) hvornår sætter I andre så jeres dværge sammen?

Herefter var min plan;:
Lade dem gå sammen og tage han fra når hun nærmer sig fødsel
Men - Kenneth skriver jo at det er bedst at lade dem gå sammen både før, under og efter drægtigheden, fordi dværghanner hjælper med at passe unger. Men så parrer han hende jo igen ret hurtigt og jeg er egentlig ikke interesseret i at hun skal spytte unger ud hver tredie uge det næste års tid ..

Spørgsmål 2:
Vil det sige at han skal fra og så ind igen og hjælpe med ungerne? Eller tager I bare hannen væk, punktum? Hvis han skal ind og være plejefar i hvilket tidsrum skal de så være adskilt, hvis man ønsker at hun ikke bliver parret med det samme? Er det som hos hest, hvor der er en brunst kort efter fødslen (ok ikke timer, men dage hos hest, men alligevel) og hvis den ikke udnyttes går der den normale brunstintervalsperiode - eller kommer hunnen ved dværghamstre bare i brunst igen mens de har unger hvis de ikke lige parres der få timer efter fødslen?

Forvirret? godt, så er jeg ikke alene om det....


edit: jeg kan stave. Jeg glemmer bare at gøre det.

[chlin]

Jeg har godt læst den anbefaling med 8 uger men det er bestemt ikke en jeg benytter! Jeg vil ikke risikere at mine hunner bliver drægtig for tidligt - for hun kan jo risikere at blive drægtig med det samme. Og det er måske sådan de gør i naturen men der er overlevelsesraten heller ikke så høj!

Jeg venter til de er mindst tre måneder og jeg føler mig rimelig sikker på at hun er udvokset. Jeg har konkluderet at så længe hun fortsat øger sin vægt så er hun ikke udvokset. Og så er det vigtigt at hun virker normalt i stand og ikke er totalt tynd. De sidste par kuld har hunnen kun lige været tre måneder ved sammensætning og det er gået fint.

Jeg har generelt haft rimelig let ved at sætte par sammen.i en faunaboks under opsyn, så man kan skille dem af hvis de bliver for voldsom og så se hvad der sker. Ofte piber hunnen og skælder ham lidt ud men det er hurtigt overstået. Er hunnen meget slem kan man have dem gående i et splitbur så de vænner sig til hinandens lugt.

Man kan vælge at lade dem gå sammen, men et avls par sammen vil blot give stakkevis af unger og slide på hunnen. De vil blive sammen i naturen, men igen i fangenskab har vi mulighed for at skabe nogle bedre rammer for dem. Så det er min klare anbefaling at skille dem ad når man er sikker på at hunnen er drægtig.
Hvis hunnen klare sit første kuld godt kan man så vælge at prøve at lade dem blive sammen under næste kuld, men det kan være risiko fyldt.
Min dejlige junior er vokset op på killingemælk fordi mor og far gik sammen og mor ikke havde overskud til at tage sig af sine unger fordi hun var drægtig igen. Der var far så rigtig god til at tage sig af de små. Men det er en risiko man løber ved at lade dem blive sammen og uheldigvis kan det gå galt

Håber dette gav dig lidt svar

[taysha]

Ja, mange tak for det grundige svar, det var lige den slags erfaringer, jeg eftersøgte.
Jeg syntes nemlig også at 8 uger var meget tidligt, men hvis det nu var det bedste for dem...
Og så vil jeg klart holde fast i min oprindelige plan om at tage hannen fra, når hunnen er blevet drægtig. DEr er ingen grund til at løbe nogen risiko!

Fint at du lige nævner det med vægten etc - jeg kom ikke klart ind på det i min post, men det er det jeg inkluderer sætningen "forudsat alt er godt" - altså alle de andre parametre end alder - vægten er stabil, hamsteren udvokset, sund og rask i passende huld, med en god og ønskværdig adfærd osv osv.

Nej som jeg skrev, har jeg heller ikke nogen lyst til at efterligne naturen i, at hun skal have kuld på kuld. Et kuld, måske to, (hvis første kuld er superdubert, alt går fint med både mor og unger og hun på alle måder virker ok til det etc), var det jeg havde i tankerne i hendes levetid.

Nej min holdning til dyrehold er at vi må prøve at efterligne de gode ting fra naturen og skåne dem fra naturens mere barske sider. Som sult, sygdom, frygt, stress - både af fysisk og psykisk art og derunder belastningen ved evigt at være enten drægtig eller diegivende. Vi har valgt at tage dem væk fra naturen, så må vi også give dem de bedste mulige vilkår for et godt liv.