Dansk Hamster Forening

Er i tvivl om hvad enkeltfaktor og dobbeltfaktor betyder. Hvem er klar på at gøre mig klogere

Det handler om hvor mange gange et gen er til stede. Creme kræver dobbeltfaktor for at komme til udtryk = ee = der er to gener. Enkeltfaktor er så hvor der kun er et gen, de dominante gener kommer til udtryk ved enkeltfaktor fx sølvgrå = Sgsg = der er kun et enkelt gen, men man kan også snakke om dobbeltfaktor sølvgrå hvor der er to sølvgrå gener = SgSg. Man kalder det også heterozygot (enkelt) og homozygot (dobbelt)

Alle vi pattedyr har jo hvert gen i to eksemplarer, et vi har fået fra far, og et vi har fået fra mor.
En, der er homozygot for et bestemt gen har fået to ens varianter af genet , en heterozygot har fået to forskellige varianter af genet.

Så feks. ved vinterhvide (bruges som eksempel fordi deres farvegener er forholdvis simple) kan grundfarven kan være agouti eller safir.
Det gen, der styrer grundfarven findes altså i to varianter - varianten, der giver agoutifarven kaldes D, og varianten, der giver safirfarven kaldes d.
Hvert hamster har fået et gen fra sin far og et fra sin mor.
Så et given hamster kan altså være homozygot (DD eller dd) eller heterozygot (Dd)

I dette tilfælde er der et dominansforhold mellem de to gener, så agouti farven slår igennem, selv om den kun findes på det ene af et dyrs to gener for "grundfarve"

Dvs får et hamster et D fra sin ene forælder og et d fra den anden, så bliver hamsterens farve agouti, og man kan ikke ved at se på hamsteren afgøre om den har to D (homozygot = "har D i dobbeltfaktor") eller et D og et d (heterozygot = "har D i enkeltfaktor" og "har d i enkeltfaktor")

safir farven optræder kun ved hamstre, der er homozygote med d - altså de har fået et d gen fra både deres far og mor, de skal altså have d i dobbeltfaktor, fordi den "overdøves" af D, hvis den kun optræder i enkeltfaktor.

Den anden farvebestemmer hos vinterhvide kaldes "pearlgenet" fordi den giver den hvide Pearl farve. Den er helt uafhængig af "grundfarvegenet" som vi talte om før
Pearlgenet findes også i to variationer Pe eller pe, igen skrives den dominante variant med stort begyndelses bogstav. Den dominante variant af dette gen gør hamsteren hvid. Så hvert hamster har stadig to pearlgener, en fra far, og en fra mor. Hamsteren bliver hvid, hvis den får Pe varianten fra bare den ene af forældrene. Pe er med andre ord den dominante variant af genet.

Et agouti eller safir hamster er altså homozygot for pearlgenet og har genkoden pepe, fordi den fra begge forældre har fået den variant af pearlgenet, der ikke gør hamsteren hvid, mens de pearlfarvede vinterhvide har fået den dominante Pe variant fra den ene af deres forældre og er heterozygote - genkoden skrives som Pepe.
Her kommer snakken om dobbeltfaktor ind - for det anbefales ikke at forsøge at avle hamstre der er homozygote PePe, da pearlgenet muligvis er "lethalt i dobbeltfaktor" dvs at hamstre, der får varianten Pe af genet fra begge forældre sandsynligvis dør eller får andre alvorlige problemer.
Det skyldes at mange gener påvirker mere end en egenskab, men så bliver forklaringen endnu længere og mere nørdet.

Hej Taysha.

Tak for din lange og grundige udredning, som også var til stor nytte for mig

Du skriver: "Det skyldes at mange gener påvirker mere end en egenskab, men så bliver forklaringen endnu længere og mere nørdet".

Hvis du har tid/orker, så må du meget gerne prøve at forklare dette for mig (og andre) - og det gør ikke noget, at det bliver nørdet Men lige præcis dette med pearl+pearl hos vinterhvide interesserer mig jf. tidligere tråd herinde om emnet. Jeg vidste ikke, at dette kunne være et problem og har sat to pearl sammen. De fik et dejligt kuld, men jeg vil selvfølgelig ikke parre dem igen, hvis der er nogen risiko. Vil bare gerne vide så meget om det, som muligt.

På forhånd tak.

Det kunne være super fedt hvis man kunne lave tema-fortælling i Hamsternyt omkring det med gener og faktorer..
Over et par gange måske... ? - så kan der jo rigtigt nørdes fra dem der vil nørde og man kan gemme det til senere brug xD (ja jeg printer mit hamsternyt til tider)

Jeg siger også mange tak for den grundige gennemgang Nikoline har også prøvet at lære mig noget om det. Men der går nok noget noget tid inden det sidder på rygraden

øhm pyhh.... altså i meget (!) forenklet form:


Inde i cellekernerne i alle celler i kroppen, der ligger nogle dimser, man kalder kromosomerne. Forskellige arter har forskelligt antal kromosomer.
Kromosomerne består at DNA (og noget protein, men skidt med det lige nu).

Pattedyr hører til de organismer, der er "diploide" - dvs vi har to sæt kromosomer. Vi får det ene sæt fra vores far, og det andet sæt fra vores mor.
(vores kønsceller - hhv sæd og ægcellerne er anderledes end alle andre celler i kroppen - for de indeholder kun et sæt kromosomer - så man får et sæt med ægget og et sæt med sædcellen, når disse smelter sammen til den lille ny.)

DNA er lange, lange strenge, som snor sig sammen to og to om hinanden. Hver af de to DNAstrenge består af en "rygrad" og på den rygrad sidder nogle basegrupper, der "passer sammen" to og to - så den base, der forkortes C på den ene streng binder sig til basen G på den anden streng. Ligeledes passer "A" til "T" Der findes kun disse fire baser i DNA. Den rækkefølge de sidder i udgør "livets kode". Meget poetisk, ikke?


Den rækkefølge de fire baser kommer i, bliver "oversat" via nogle trin til proteiner. Det er et elegant men lidt forvirrende system, hvor en given kombination af tre baser viser hvilken aminosyre, der skal indgå hvor i proteinet, der er ribosomer, mRNA og mange andre spændende aktører involveret, men det springer vi lige over her. Det kan I selv læse om, man kan jo starte her http://da.wikipedia.org/wiki/DNA.

"Gener" bruges i daglig tale på lidt forvirrende vis, men for det meste, mener man en kombination af basepar som koder for en given egenskab.

Locus (i flertal loci) betyder STED og bruges når man snakker om hvor på kromosomet et givet gen sidder.

Et gen findes ofte i flere varianter. Disse kaldes alleler. Du får altså en allel fra din mor og en fra din far af hvert gen.
Så hvert individ har to alleler af ethvert gen (næsten, der er noget med kønskromosomerne, men den må I også selv læse om)
I visse tilfælde er den ene allel DOMINANT i forhold til den anden (som så kaldes den RESESSIVE) Det betyder at hvis man har både allel D og d så er det D, der slår i gennem. Det er en konvention at man skriver den dominante variant med stort og den ressesive med lille.

I en population kan der være mange flere end to alleler.
Et tænkt eksempel:
En flyveøret hoppehamster har et farvegen, der findes i tre alleler
B, b og b'
B er dominant overfor de to andre, og b er dominant overfor b'
Hvis B koder for sort farve, b for brun og b' for lysebrun, hvad sker der så?

(forsættes)

Jo et enkelt individ kan jo kun have to varianter - alleler - af genet
Så vores lille flyveørede hoppehamster kan altså - genetisk set - være:

BB (der var jo det, der hed homozygot)
Bb (heterozygot)
Bb'
bb
bb'
b'b'

Dette omtales som GENOTYPEN
Kan I regne ud hvilken farve de enkelte genotyper giver?

B - giver sort og er dominant
Så både BB, Bb og Bb' bliver sorte
b - giver brun, men er kun dominant overfor b', så for at blive brun skal genotypen være bb, eller bb'
b' giver lysebrun, men kan ikke dominere over de to andre, og kommer derfor kun til udtryk hvis den ikke "overdøves" , nemlig i dyret med genotypen b'b'

Hvad sker der nu, hvis dette farvegen koder for et protein som også bruges i ...lad os sige... en vigtig del af øret? Og hvis den mutation, der gav anledning til, at varianten b' opstod lige præcist ramte evnen til at lave lige netop det protein? Eller hvis genet bare sidder i et locus, som ligger meget tæt på locus for et vigtigt protein, der bruges i hørelsen? og mutationen var stor nok til at ramme begge de to tætsiddende loci?

(forsættes)

Ja, altså vi har jo netop to udgaver af hvert gen
Så hvis vi bare har det ene i rask udgave og det andet er udueligt, så skal det raske nok tage over, så de dyr der har det helt raske gen (B eller b) har det fint, er ikke lysebrune og kan sagtens høre.
Men de dyr der har det ødelagte gen b', hvad med dem? Jo altså heterozygoterne, dem der har både et b' og enten et b eller et B klarer sig jo fint, de har jo et rask gen og laver dermed det vigtige protein. Men homozygoterne b'b' .. ja de kommer til at mangle det, og bliver døve(og lysebrune)
Vi ser dette i virkeligheden, hvor hvide katte med blå øjne næsten altid er døve, fordi de to gener sidder tæt på hinanden og fejlen rammer begge gener.

For at gøre forvirringen total, er der masser af egenskaber ved os, som styres af mere end et gen, og de styrende gener behøver ikke sidde bare tilnærmelsesvist i nærheden af hinanden, de kan sidde på helt forskellige kromosomer!
Samtidig er der mange gener hvis proteinprodukt bruges mange forskellige steder i kroppen, og fejl kan derfor ramme mange funktioner...

Og inden jeg bedøver alle med snak så får I lige et par orddefinitioner mere. For en god ordens skyld. Og fordi jeg ikke lige fik dem flettet ind tidligere.
Genotypen var altså ens genetiske kode - BB, for at bruge det samme eksempel igen
Fænotypen er det resultat genotypen giver i individet - altså i vores eksempel farven.
Fænotypen Sort Flyveøret hoppehamster kan altså være resultat af 3 forskellige genotyper: BB, Bb, Bb'.
Fænotypen brun kan være genotypen bb, eller bb'

En mutation er en ændring i DNA.
En helt fysisk ændring. Det er simpelthen en fejl, der opstod, da der skulle laves en ny kopi af DNA'et. En trykfejl, måske sprang systemet en base over, kom til at sætte en forkert ind, eller fik lavet noget andet rod. Det kan endda ske at hele kromosomet "knækker" det forkerte sted, når der sker celledeling. Der opstår hele tiden mutationer, og de rammer tilfældige steder i DNAstrengene, men de fleste rammer dna stykker, der egentligt ikke laver noget som helst, så de betyder ingenting. Vi render rundt med en masse af den slags "junk"DNA som bare er med som blind passagerer. Men nu og da rammer en mutation noget vigtigt, og der opstår en ændring i fænotypen.
Det kan være en god ændring (lidt bedre hørelse), en skidt ændring (naturlig selektion vil hurtigt få gjort det af med døve flyveørede hoppehamstre), eller en ændring, der måske hverken er god eller skidt (en ny farvevariant, der ikek er mærkelig nok til, at rovdyrene nemt for øje på den, feks.)

Opstår en mutation på en måde, hvor den kommer til at optræde i sæd/ægcellerne, så gives den videre til afkommet. Opstår den et andet sted eller på et andet tidspunkt i individets udvikling, så den kun rammer ikke-kønscellerne (de somatiske celler) gives den ikke videre.
Spiderman får altså ikke små spiderlinger hvis han nogensinde bliver gift. *(se fodnote)

Visse mutationer sætter nogle mekanismer ud af spil som styrer celledeling, så cellerne begynder at dele sig uhæmmet og vildt, og så kalder man det kræftceller. Visse ting , som cigaretrøg, radon,UV lys, gør at der lettere sker disse mutationer.

* fodnote: i øvrigt ville et bid af en radioaktiv edderkop slet ikke kunne forandre resten af kroppens somatiske celler. Kun de celler i hånden der bliver bidt i ** (se fodnote 2)

** fodnote 2 og en bestrålet edderkop ville 1) falde død om eller2) i givet fald den overlevede slet ikke indeholde nok gift til at kunne give væsentlige celleskader forsåvidt vi antager at den spyt er radioaktivt*** (se fodnote 3)

*** fodnote 3 i en sådan strålingdosis, hvorfor var det så kun Peter der blev ramt - den edderkop ville i givet fald udsende stråling nok til at give alle i rummet strålesyge...

hva? nej, superheltefilm ikke mine yndlingsfilm sådan helt generelt....

kom vi ikke lidt af sporet? ... jeg tror, jeg trænger til kaffe...

nå, ja . jeg kom ikke ind på det med Pearl genet, fordi jeg kun ved at der er tale om at det muligvis er lethalt i dobbeltfaktor. Jeg tvivler på at der er nogen der ved mere end det, det er ikke noget man sådan bare lige kan undersøge uden videre - som det også fremgår af den tråd der var her engang om emnet...
Burrus havde en god post her
http://forum.hamsterforeningen.dk/viewt ... al#p191773
og jeg blandede mig også her: http://forum.hamsterforeningen.dk/viewt ... al#p191782

Hold da op Christina en forklaring, man bliver næsten helt forpustet af at læse den
Tror vist jeg skal læse den et par gange for at forstå det rigtigt, men det vil jeg se frem til

Skulle du få lyst til at samle det + måske lidt mere, så kunne det blive en lækker artikel til Hamsternyt på et tidspunkt

Hold da op, det er jo nærmest til en Ph.D i hamstergenetik Fantastisk, at du gider prøve at oplyse os andre almindelige dødelige. Jeg skal også læse det flere gange og bider det over i nogle stykker, men du har forklaret det fint. Tak