Tortie er jo når en hunhamster har ét gen for gul (Toto). Det er altså kun hunner, der kan være tortie.
Når der kun er ét gen for gult, så bliver hamsteren gul i pletter sammen med den anden farve den nu ellers har. Det varierer rigtig meget hvor meget gult der er på hamsteren. Det kan være alt lige fra en enkelt plet og til en næsten overvejende gul hamster. Hvis hamsteren er dominant spot eller hvidbåndet, så kan der være gult "gemt" under den hvide farve. Så en hamster kan godt være tortie uden det er synligt.
Hvis hamsteren er en gylden med et gen for gult, så hedder den gylden tortie og kan se sådan ud.
Genkode: Aa B_ baba dsds Ee ll Pp RxRx sasa sgsg Toto uu


Hvis hamsteren er sort med et gen for gult, så bliver den sort tortie:
Genkode: aa Bb baba dsds E_ ll P_ RxRx sasa sgsg Toto uu

Chokolade tortie
Genkode: aa bb baba dsds E_ ll P_ sasa sgsg Toto uu

Hvidbåndet dove tortie
Genkode: aa B_ Baba dsds E_ Ll pp sasa sgsg Toto uu

Hvidbåndet sølvdove tortie
Genkode: aa B_ Baba dsds E_ L_ pp sasa Sgsg Toto uu

Hende her er et godt eksempel på en tortie, hvor man ikke kan se det.

Men det kunne til gengæld så ses på hendes afkom:

Når tortie er kombineret med creme og/eller cinnamon, kan det være så godt som umuligt at se det, fordi creme og cinnamon begge minder om den gule farve.
Men hvis der kommer tortie unger, så kan man være helt sikker på, at moren også er tortie eller gul.