Desiree skrev:Endnu et spørgsmål: bærer en hamster på alle de gener der har vist sig i dens 'forfædre', eller bliver ting sorteret fra? Man har jo et begrænset antal kromosomer... Nu taler jeg et par generationer tilbage.
mvh Desiree
Først og fremmest er der selvfølgelig forskel på dominante og recessive gener.
De dominante gener kan ikke bæres, så der er man (for det meste) ikke i tvivl om hvorvidt de har dem eller ej.
Med de recessive gener forholder det sig noget anderledes.
For at holde os til A'erne kan vi lave et lille eksempel. Lad os sige at der nogle generationer tilbage på stamtavlen har været parret en sort og en gylden. Alle ungerne herfra bliver gyldne. Men de bærer allesammen på genet for sort, fordi den sorte forælder kan jo kun lave én slags gener, a, så det bliver givet videre til alle dens unger. Den gyldne forældre kan kun lave A og giver det videre til alle dens unger. Med andre ord bliver alle ungerne Aa. Så første generation efter sådan en parring er man altså stensikker på at alle unger bærer genet.
En af de der unger bliver så igen parret med en ren gylden. Den rene gyldne kan igen kun lave én slags gener, A, så det giver den videre til alle sine unger. Men den anden kan nu lave to slags, både A og a. Den laver lige mange af hver, så i teorien vil halvdelen af dens unger få A og den anden halvdel få a. Sammen med generne fra den anden hamster bliver ungerne altså 50% AA og 50% Aa.
Herefter er det rent gætteværk, og alt kan ske. For eksempel kan du tage en af de AA dyr og bruge til avl. Gør du det, ja så er genet for sort avlet ud af linien og vil aldrig dukke op igen. Omvendt kan man ved et tilfælde i hver generation være 'heldig' at bruge en Aa hamster til videre avl, og på den måde kan det sorte gen løbe skjult gennem mange generationer.
Sandsynligheden bliver dog mindre og mindre for at det sker. Første gang var der 50% chance. Næste gang også 50% chance. Det vil sige chancen for at ramme en Aa hamster to gange i træk er 25% (50% x 50%). At man gør det 3 gange er der 12,5% chance for osv. Men i teorien kan det altså ske, og et gen kan ligge skjult i flere generationer. Men som sagt længere oppe, så kan det også blive avlet ud efter to generationer.
eller bliver ting sorteret fra? Man har jo et begrænset antal kromosomer...
Det har ingen betydning her. Der sidder mange tusinde gener på hver enkelt kromosom og kun en lille brøkdel af dem har med farve at gøre. Og hamsteren sorterer ikke gener fra fordi der ikke er plads. Der er altid lige mange gener på hvert kromosom. Altså forstået på den måde at f.eks. kromosom 5 vil altid have lige mange gener på i alle generationer. Spørgsmålet er bare om generne er de oprindelige gener eller de ændrede gener, men typen af gen vil altid være der.
Og det vil også sige at hvis vi i eksemplet ovenfor havde parret en gylden med en hamster der var aa bb cc ee pp, så kunne der i teorien igen løbe både a b c e p skjult i flere generationer. Men her vil sandsynligheden blive endnu mindre for at det vil ske. At vi tager et dyr med ét skjult gen, a, er der 50% chance for. At vi rammer et dyr med både a og b er der 50% x 50% chance for = 25%. Så at vi rammer et dyr med alle 5 gener skjult er der kun ca 3% chance for, bare i første generation. At man gør det i to generationer i træk er der en meget, meget lille chance for. Så i det tilfælde vil der hurtigt blive avlet et eller flere gener ud af linien.
Det der forvirrede mig var at der var to bogstaver i den ene kode og kun et i den anden eks: e og Sg. Men den forklaring på Aa og AA var også meget hjælpende.
så er der jo sådan nogen gener som creme (ee) og mørkøret hvid (cdcd). De går ind og dækker over andre farver. cdcd dækker over alle andre farver, så der kan du i princippet ikke vide noget som helst om de andre gener, medmindre du kan sige noget ud fra forældrene.