Solva skrev:Hvis vi fx. tager Charlie. Han er en langhåret rødøjet sølvgrå.. Hvordan skulle jeg lave hans genkode?
Hvis vi deler det op i bidder, så kan vi starte med at den er langhåret. Langhåret er et recessivt gen og det vil sige at hamsteren skal have to gener for at det kommer til udtryk. Så når hamsteren er langhåret ved vi at vi den er ll (altså to små L'er). Havde den været korthåret ville den have heddet LL eller Ll. Ved man ikke det andet bogstav skriver man L_.
Så er den sølvgrå. Sølvgrå er et dominant gen, så den kan enten hedde SgSg eller Sgsg. I nogle tilfælde kan man se forskel på dyret om det er det ene eller det andet. Kender man forældrene kan det også give en ledetråd. Begge forældre skal nemlig have været sølvgrå for at din sølvgrå kan blive SgSg. Har hamsteren allerede selv fået unger kan det også hjælpe til. Kommer der bare én unge i kuldet der ikke er sølvgrå i en eller anden form, så er den sølvgrå forælder Sgsg.
Og så er den rødøjet. Ligesom med langhåret så er det et recessivt gen, så der ved vi at den hedder pp.
Så vi kan altså udlede at din hamster hedder ll pp Sg_
Det er når vi kun skriver de gener der er relevante, og det er det man normalt gør. Men vil man have hele smøren med, så kan man gøre det på tilsvarende måde. F.eks. er den ikke satin, altså hedder den også sasa. Den er heller ikke dominant spot eller hvidbåndet, altså baba spsp. Og heller ikke rex, altså hedder den Rx_ osv.