Sabina1003 skrev:Jeg har fået afvide at min hamster er Sgsg - altså heterozygotisk. Men det betyder jo at den har to forskellige gener, men hvorfor det? Hvad er det for nogle gener?
En hamster har to gener for hver egenskab. Eller rettere sagt to steder på DNA strengen hvor genet, der koder for en bestemt egenskab sidder. Hvis vi fx tager genet for sølvgrå, så skal man ikke så meget kigge på at genet giver farven sølvgrå, men mere at den i muteret form fjerner noget farve, nemlig al det rødbrune pigment, så hamsteren fremstår som sølvgrå. De fleste mutationer fjerner pigment i større eller mindre grad, eller ændrer pigmentets nuance.
Men altså når to hamstere parrer sig, så mødes der en ægcelle og en sædcelle. De har hver halvdelen af DNA strengene, og de skal passe sammen så de steder der koder for samme egenskab mødes. Så hamsterungen får halvdelen af strengen fra far og halvdelen fra mor. Hvis ungen får sg fra hver forælder, så bliver den gylden. Det er normalfarven. Hvis den derimod får Sg fra den ene forælder, så bliver den EF sølvgrå (som din hamster). Hvis den får Sg fra begge forældre bliver den DF sølvgrå.
Dette gælder kun fordi Sg dominerer over sg. Hvis det er en recessiv variant, så "vinder" normalfarven, og hamsteren vil bære det recessive gen skjult (split).
En længere forklaring, men jeg håber det besvarede dit spm.
Sabina1003 skrev:Inde under sølvgrå (på odgaards side) står der "andre muligheder" mht. kombinationer - der står f.eks.
Kombineret med sort og tortie = sort sølv tortie (aa SgSg Toto)
Men hvorfor bliver ungen en SgSg, min er jo en Sgsg..?
Grunden til at en sortsølv skal være SgSg er at hvis den kun var Sgsg så bliver den alm. sort. aa maskerer nemlig EF sølvgrå.
Sabina1003 skrev:De muligheder der står inde på odgaards side, kan jeg få alle dem? Med en Sgsg?
De fleste af dem kræver at din hun bærer på nogle skjulte gener. Hvis du fx gerne vil lave rødøjede sølvgrå (pp Sg_) så er det ikke nok at parre en cinnamon med en sølvgrå. Cinnamon nedarves recessivt, så i første omgang vil du kun få sølvgrå og gyldne unger.
Din hun: PP Sgsg
En cinnamon han: pp sgsg
= 50% Pp Sgsg (gylden split for cinnamon)
50% Pp sgsg (sølvgrå split for cinnamon)
Men hvis du så parrer to Pp Sgsg:
= PP SgSg (DF sølvgrå)
Pp SgSg (DF sølvgrå split for cinnamon)
pp SgSg (rødøjet DF sølvgrå)
PP Sgsg (EF sølvgrå)
Pp Sgsg (EF sølvgrå split for cinnamon)
pp Sgsg (rødøjet EF sølvgrå)
Spørg endelig igen, hvis der er noget, du er i tvivl om!