Jeg kan ikke finde ud af det med øjen- og øre-farve. Er der nogle generelle retningslinjer om forbindelser mellem gener og farven på hhv. øjne og ører? Eller skal man lære hver enkelt variant at kende for at få styr på det?
Er der nogle der vil gennemgå grundreglerne for mig?
Øjne og ører crash-course...
Jeg synes, du skal gå ind og læse på Odgård´s hjemmeside : http://www.hobbydyrene.dk :D[/url]
Mange hilsner fra Jeanne.
jeg kan prøve at gennemgå det for dig.
der er genner for farverne. vært gen har en enskab. der er gener som giver farver. genner som påvirker farven enten i en lyser retning eller mørkere retning. så er der generne for tegningerne samt gener for øjn farven. og det er så dem vi kænder.
grund genetikken er enkel.. store bogstaver er dominande, vilket vil sige de altid vinder over de ressesive som altid vil tid vil tabe til de store bogstaver når de kæmper om at komme til udtryk i det vi ser. de små bogstaver kommer kun til udtryk når de er i par. hvor i mod de store vil komme til udtryk bare de er tilstede.
jeg plajer at kikke på om hamsteren har kindtegninger elller ingen har. dette vil afgør om den er A eller aa. enskabet for dette gen er som sagt om den er vilt tegnet eller self som sorte hamstare. det genet gør i sin mutation form aa, er at fjerne alt det orange pikment fra håret som gør at alle hår bliver sorte og derfor siger man at a er genet for sort.
så ser jeg på om farven er med sort pikment eller rust pikment. dette vil afgør om den er med B eller med bb. begenets enskab vil påvirke både farve og ørenes farve. jeg plejer at sige at b genet bleger de sorte øre så de bliver brune. B genet er genet for sort pikment og i sin mutation bb giver rust hamstre istedet for gyldne.
Ba genet er et tegnings gen. som giver et hvidt bånd rundt om maven dette gen påvirker ikke farven selv men fjerner pikmenten fra de får som sidder der hvor båndet sidder.
Ds er en mutation af dens originale form dsds. genets er et tegnings gen og igen et hvidtegnings gen. vi kalder genet for Dom spot. vilket vil sige at har du en dom. spot. hamster og parre med en ikke dom. spot variant. så vinder dom. spot. da det er dominant gen, der af også navnet. dominant spot.
E genet er så lidt svære at forstå. i dens motations form ee gør det modsatte af a genet. egenet fjerner den sorte eller brune pikment fra selv hårne. men ikke frø ørene. man siger også at ee er togange så stor som A og derfor sætter den sig og dækker for A genet. a og b genet er stadig tilstede og vil da også pårvirke farven en lille smugle.. ørene forbliver i enten sort for B varianter og brunde for bb varianter. selve vildttegningen som en gylden eller rust har kan ikke ses da e genets engskab har fjernet den sorte pikment som kommer på disse tegninger. der for er det ikke altid til at hvide hvad en creme variant gemmer på på A's plads.
L genet er genet for hårlængen. da en hamster får den samme mængede pikment uanset hårlængen vil en langhåret kamster virke mere lys i de lange hår ind en korthåret vil.
Sa genet forudsaget en mere skindene pels. selv det genet gør er at udhole harstrået mere ind det er i forvejen. det gør så også at farven virkere mørkere ind den oprindelig er.
Sg er genet for sølv. sølv er et lysnings gen. vilket vil gør en gylden hamster mere grå og hvidlig alt efter om Sg stå i enkeltfakta (Sgsg) eller dobbelt fakta (SgSg) også kaldet EF og DF sølv grå.
To genet er et kønsbundet gen. og er et tegnings gen i følge svenskerne. jeg selv ved ikke lige hvor jeg skal placer det. farve gen eller tegnings gen. to genet hedder det gule gen. den ligner den creme farve men har ikke samme enskaber som creme har. To genet sidder fast bundet til X kromosomet, som er et af de komosomer som afgør om det bliver en dreng eller en pige. det er også lidt svært at forstå. du for tortie hunner hvis genet er i EF form. men er det i DF form kan du lave gule hunner. men det kraver kun et gen altså en EF for at få en gul han. dette er forde at hunner har to X komosomer og hanner har kun et X og et Y. derfor kan du kun få gule hunner hvis du bruger en tortie eller gul hun sammen med en gul han.
P genet er genet for øjn farven. P giver sorte øjne og i sin mutation p giver det røde øjne. i sin mutations form vil genet påvirke farven så en sort bliver til en dove.
U er genet for umbrouse, som giver ekstre sorte hårspisser på ryggen og siderne og bagdelen af hamsteren
så ja det er lidt af en viden skab. men man lære det med tiden.
der er genner for farverne. vært gen har en enskab. der er gener som giver farver. genner som påvirker farven enten i en lyser retning eller mørkere retning. så er der generne for tegningerne samt gener for øjn farven. og det er så dem vi kænder.
grund genetikken er enkel.. store bogstaver er dominande, vilket vil sige de altid vinder over de ressesive som altid vil tid vil tabe til de store bogstaver når de kæmper om at komme til udtryk i det vi ser. de små bogstaver kommer kun til udtryk når de er i par. hvor i mod de store vil komme til udtryk bare de er tilstede.
jeg plajer at kikke på om hamsteren har kindtegninger elller ingen har. dette vil afgør om den er A eller aa. enskabet for dette gen er som sagt om den er vilt tegnet eller self som sorte hamstare. det genet gør i sin mutation form aa, er at fjerne alt det orange pikment fra håret som gør at alle hår bliver sorte og derfor siger man at a er genet for sort.
så ser jeg på om farven er med sort pikment eller rust pikment. dette vil afgør om den er med B eller med bb. begenets enskab vil påvirke både farve og ørenes farve. jeg plejer at sige at b genet bleger de sorte øre så de bliver brune. B genet er genet for sort pikment og i sin mutation bb giver rust hamstre istedet for gyldne.
Ba genet er et tegnings gen. som giver et hvidt bånd rundt om maven dette gen påvirker ikke farven selv men fjerner pikmenten fra de får som sidder der hvor båndet sidder.
Ds er en mutation af dens originale form dsds. genets er et tegnings gen og igen et hvidtegnings gen. vi kalder genet for Dom spot. vilket vil sige at har du en dom. spot. hamster og parre med en ikke dom. spot variant. så vinder dom. spot. da det er dominant gen, der af også navnet. dominant spot.
E genet er så lidt svære at forstå. i dens motations form ee gør det modsatte af a genet. egenet fjerner den sorte eller brune pikment fra selv hårne. men ikke frø ørene. man siger også at ee er togange så stor som A og derfor sætter den sig og dækker for A genet. a og b genet er stadig tilstede og vil da også pårvirke farven en lille smugle.. ørene forbliver i enten sort for B varianter og brunde for bb varianter. selve vildttegningen som en gylden eller rust har kan ikke ses da e genets engskab har fjernet den sorte pikment som kommer på disse tegninger. der for er det ikke altid til at hvide hvad en creme variant gemmer på på A's plads.
L genet er genet for hårlængen. da en hamster får den samme mængede pikment uanset hårlængen vil en langhåret kamster virke mere lys i de lange hår ind en korthåret vil.
Sa genet forudsaget en mere skindene pels. selv det genet gør er at udhole harstrået mere ind det er i forvejen. det gør så også at farven virkere mørkere ind den oprindelig er.
Sg er genet for sølv. sølv er et lysnings gen. vilket vil gør en gylden hamster mere grå og hvidlig alt efter om Sg stå i enkeltfakta (Sgsg) eller dobbelt fakta (SgSg) også kaldet EF og DF sølv grå.
To genet er et kønsbundet gen. og er et tegnings gen i følge svenskerne. jeg selv ved ikke lige hvor jeg skal placer det. farve gen eller tegnings gen. to genet hedder det gule gen. den ligner den creme farve men har ikke samme enskaber som creme har. To genet sidder fast bundet til X kromosomet, som er et af de komosomer som afgør om det bliver en dreng eller en pige. det er også lidt svært at forstå. du for tortie hunner hvis genet er i EF form. men er det i DF form kan du lave gule hunner. men det kraver kun et gen altså en EF for at få en gul han. dette er forde at hunner har to X komosomer og hanner har kun et X og et Y. derfor kan du kun få gule hunner hvis du bruger en tortie eller gul hun sammen med en gul han.
P genet er genet for øjn farven. P giver sorte øjne og i sin mutation p giver det røde øjne. i sin mutations form vil genet påvirke farven så en sort bliver til en dove.
U er genet for umbrouse, som giver ekstre sorte hårspisser på ryggen og siderne og bagdelen af hamsteren
så ja det er lidt af en viden skab. men man lære det med tiden.
de venligste hilsner amanda
Passer så ikke helt... en ee har heller ingen kindtegninger. (Som du dog også skriver senere)contraria skrev: jeg plajer at kikke på om hamsteren har kindtegninger elller ingen har. dette vil afgør om den er A eller aa. enskabet for dette gen er som sagt om den er vilt tegnet eller self som sorte hamstare. det genet gør i sin mutation form aa, er at fjerne alt det orange pikment fra håret som gør at alle hår bliver sorte og derfor siger man at a er genet for sort.
Synes ikke helt man kan sige at P er genet for øjenfarve. P er en gen, der fjerner ALT sort pigment. Altså al eumelanin. Både i kropsfarven, i øjnene og på ørerne.contraria skrev: P genet er genet for øjn farven. P giver sorte øjne og i sin mutation p giver det røde øjne. i sin mutations form vil genet påvirke farven så en sort bliver til en dove.
Mvh. Pia
Tak, Amanda. Det var lige præcis de forklaringer, jeg manglede.
Det giver en meget bedre forståelse af generne, når man ved, hvorfor eller hvad der gør at en gylden bliver til sort osv.
Og du fik også svaret på et spørgsmål om kindtegninger (og ee) som jeg var ved at stille i Benjamins tråd...
Også tak til jer andre for supplementerne!
Det giver en meget bedre forståelse af generne, når man ved, hvorfor eller hvad der gør at en gylden bliver til sort osv.
Og du fik også svaret på et spørgsmål om kindtegninger (og ee) som jeg var ved at stille i Benjamins tråd...
Også tak til jer andre for supplementerne!