grrrunge skrev:DK-Nadezhda's Panik og Hector fra hopiw har fået deres første kuld i nat. Vi kan høre de ligger og piver en gang i mellem nede i buret, men vi kan ikke se dem :/
Vi har set billeder af 1 dag gamle unger flere steder her på forummet, og samtidig læst andre steder, at hamstermødre kender deres unger på lugten, så hvis vi kommer til at røre dem, vil hun måske ikke endes ved dem.
Skal vi så lade dem være til de kommer op af sig selv, eller er det okay at løfte "låget" af toiletpapir-reden for at se om de har det godt? -Det er jo megaspændende!!!
![Very Happy :D](./images/smilies/icon_biggrin.gif)
Det kommer an på hvor tamme dine hamstere er og hvor trygge de er ved dig.
Hvis de er meget tamme og trygge, kan du jo prøve at se hvad de siger til at du nærmer dig buret og stikker en hånd ned i buret. Hvis de hvæser, viser tænder og lignende, dropper du alle tanker om at kigge til ungerne. Hvis de derimod kravler op på din hånd, tager du forældrene over i en kasse et øjeblik, løfter låget og kigger på ungerne.
Giv dem lige fred de første par dage.
Men når ungerne er et par dage gamle, kan du - hvis forældrene er trygge ved dig, nusse lidt med forældrene inden du sætter dem i kassen. Så får du nemlig forældrenes lugt på dine hænder, og det vil hjælpe hvis du lige vil tage ungerne op et øjeblik.
Da de er meget små, bliver de hurtigt kolde og skal ikke være væk fra forældrene så længe ad gangen.
De vil blive mest tamme, hvis du kan have dem oppe hver dag fra de selv begynder at kravle rundt. Vær dog opmærksom på at mor og far måske vil være lidt mere beskyttende lige når de begynder at kravle rundt.