
Sagen er den, at Vaks som det eneste dyr bor på 1. salen her. Det betyder at jeg altid lige giver ham en godbid eller tager ham en lille tur op for at sige godnat til ham, lige før jeg tøffer ind i soveværelset og går i seng.
Det gjorde jeg også igår. I min. . . begrænsede. . . visdom, bliver jeg enige med mig selv om lige at sætte ham på fodboldbordet, imens jeg tager mine bukser af. Selvfølgelig vandrer den lille bamse direkte ind i hullet hvor man skyder de små fodbolde i mål


Jeg når så frem til konklussionen: dværghamsen sidder fast

Så går den tunge vej ind og vække manden for at få hjælp. Han henter værktøjskassen og så skiller han ellers fodboldbordet i atomer. Efter nærmest alt er skilt ad, er der stadig ingen dværghams i sigte

Når jeg kalder. . . er der dog stadig en sjov kradselyd. Endelig får jeg ideen at vi skal tage benene af. Det viser sig så at benene er hule. . . og da jeg vender det ene på hovedet, rutcher en lille tyk hams pænt ud

Hermed gives det gode råd videre: Sæt aldrig din hams fra dig på et fodboldbord :headbang:
Vi får hamsen i bur, samlet fodboldbordet og går så begge i seng. Lige der viser de ældste kat så voldsomt mangel på situationsfornemmelse


Jeg hører så katten hopper op i sengen. . . men tænker ikke lige over det. Kort tid efter lyder det så ovre fra den anden side af dobbeltsengen:
"Det er søøøørme let at falde i søvn, efter at være blevet vækket for at få en hams ud af et fodboldbord, når man har en kat siddende og vaske sig på bagen af en. . . (pause). . . . . Bliver hun dog aldrig færdig?" :shock:

Det er sgi hårdt at være manden i huset her
