jeg husker tydeligt den dag for snart 9 år siden, hvor jeg skulle besøge en veninde... hendes kat havde lige fået killinger, og der var én de simpelthen ikke kunne få afsat... en lille frækkert
jeg forelskede mig som 7årig i dette lille væsen, og da min mor kom for at hente mig den dag, plagede jeg i endeløshed, om den kat ikke kunne blive min i:
men hun sagde nej
heldigvis kom min papfar og så katten også, og han mente også at den sagtens kunne blive et medlem af vores familie.. da vi havde en kat i forvejen, ville den jo få en legekammerat.
Så det blev vores - lille Oline... efter et dyrlægebesøg og et misforståelse - Felix.
Felix voksede op i dejlige omgivelser med vores anden kat, som desværre døde 18 år gammel for 4 år siden..
For et år siden begyndte Felix at vise tegn på utilpashed...
Det var tilsyneladende kun mig der kunne se det for min papfar og mor mente der var intet... men han fik det bare værre... begyndte at kaste hårbolde op, og ville pludselig ikke ud længere, hvilket han ALTID har villet.
En dag da vi skulle hente ham op fra gården, faldt han pludselig om

ti minutter efter livede han op igen og alt var som normalt.. jeg spurgte min mor om vi ikk godt kunne tage ham til dyrlægen... men min mor mente ikke det var nødvendigt... to uger efter skete det samme

og en måned senere det samme igen

desuden begyndte han at urinerer mm. steder indenfor hvor han normalt aldrig ville have gjort det.. der fik vi bragt ham til dyrlægen, men dyrlægen mente ikke der var noget galt

Så alt fortsatte og han virkede til at have fået det bedre...
Mandag d. 19. blev min papfar ringet op af tre gartnere.
"Er de ejer af en sorthvid kat?" blev der spurgt, og han svarede ja - Felix havde halsbånd med hans nummer.
"Jeg er ked af at sige det... men det har de så åbenbart ikke mere".
Felix var fundet død i nabogården

Han var ikke død af slåskamp, da hna ingen mærker eller blod havde på kroppen... og han havde max været død i et par timer da han blev set superfrisk aftenen før... det er så tragisk
Ville bare lige lave en lille mindetråd her, for han betød virkelig meget, den dejlige kat
R.I.P. - min barndomskatteven - mit kæledyr - et vigtigt stykke af mit liv
