Ja, så kom vi igennem arrangementet hos Maxi Zoo på Østerbro.
Vi havde fået nogle borde stillet op i én af gangene, og havde medbragt hamstere af alle de fem arter, som folk kunne kigge på og få lov at kæle med. Og det blev der gjort flittigt brug af. ;)
Der var også stillet forskellige Crittertail-bure frem, som børnene kunne sætte deres medbragte hamstere over i og se dem i brug.
Og der var kommet en del af disse medbragte hamstere; 8 blev det til og disse blev flittigt båret rundt i butikken og kælet med, samt puttet i de fremsatte bure.
Samtlige medbragte dyr var pudsigt nok vinterhvide. Ikke en eneste guldhamster fik vi at se.
Planen var vist at vi skulle bedømme dem, og så finde en vinder som ville få en præmie. Men i stedet valgte vi at de alle fik en lille præmie, og en enkelt fik så en noget større præmie. Alle præmier var velvilligt givet af Maxi Zoo.
Alt i alt en vellykket dag, hvor folk viste stor interesse og der blev vist også taget en del materiale fra standeren.
