
Udover mine fire skønne hamstere, er jeg jo også ejer af to katte, og heriblandt min skønne bladingskat, Felix.
Felix bliver 9 år til juli, så han er jo efterhånden ved at være en ældre katteveteran, det kan vi ikke løbe fra

Desværre er det sådan, at han med alderen også er begyndt at udvikle anfald

Det startede for to måneder siden.. vi fløjtede på ham i gården, og da han løb hen mod os, faldt han pludselig på siden, og skreg meget højt, som om noget gjorde ondt. Vi skyndte os selvfølgelig ned, men der var han heldigvis kommet på benene og havde det godt igen - troede vi

Ja, for to-tre uger efter, da han bare sad fredeligt på en stol, begyndte han igen at hyle højt og det varede i 5-10 minutters tid.. efterfølgende havde han det også okay i en periode.. for i sidste uge fik han IGEN et anfald, hvor han bare lå fredeligt, men han hylede, og han sked imens han gjorde det

Nu har vi bestilt tid til dyrlægen, men inden vi tager herned, hvad tror I der kan være galt med ham?
Vi tror at det er noget nyresten- eller noget med tarmen
