Jeg havde langt fra troet at det skulle ende sådan her, du skulle have været hos mig for evigt jo. Mit hjerte er fuldstændigt knust over at have mistet dig allerede, du var ikke bare en hund for mig, du var en fantastisk ven, du var der for mig når jeg var syg og når jeg havde det skidt. du kunne mærke, hvordan jeg havde det inden i, og du sørgede altid for at Bo fandt ud af hvis jeg havde det virkelig skidt. Du var min beskytter der aldrig veg fra min side når jeg havde brug for selskab, selvom jeg ikke viste andre mennesker at jeg havde brug for det, vidste du det med det samme.
Jeg husker tydeligt den dag vi hentede dig, det var bilens sidste lange tur før motoren stod af, men det var det hele værd, for vi havde kemien fra første øjekast. Jeg kan stadig mærke dit hoved ligge på min skulder, hvor den var meget af vejen hjem, og der har det altid haft sin plads når du var med ude at køre.
Selvom du havde haft en hård start på livet før vi fik dig som 14 mdr. gammel, så faldt du hurtigt til og stolede 100% på os fra en start, vi måtte tjekke alt på dig tænder, øre det hele. Men du var en lille bandit, du skulle gnave i alting, både kopper og sodavands flasker måtte give efter for dine tænder. Men dit yndlings legetøj var og forblev din bold, hvis du ikke kunne finde den blev du helt ulykkelig, og selvfølgelig kom vi så og fandt den til dig. Da Jeg kørte galt en måneds tid efter du var kommet i huset viste du virkelig hvor meget du holdt af os, du vidste at jeg kom hjem kort efter det blev mørkt, men den dag gjorde jeg det ikke, og du reagerede kraftigt med hyl og klagen. Det var 2 hårde uger for både dig og Bo før jeg kom hjem, og du forlod heller ikke min side mens jeg var hjemme andet end for at komme ud og for at spise. Når jeg lagde på sofaen og sove eller så tv, lagde du altid lige nedenfor.
Da vi fik Shiba accepterede du også hurtigt ham, i legede godt sammen og blev gode venner, det var dejligt at se, når nu jeg ikke selv var i stand til at spille bold med dig længere. Men den lykke varede jo ikke evigt, lidt under et år efter vendte Shiba tilbage til Lone og Brian. Men du var allerede blevet vant til at have selskab, så vi måtte finde nyt selskab til dig, vi prøvede med Buller, men han var for stor og du kunne ikke lide ham, så i december hentede jeg Vaks og i to har været fantastiske venner lige til det sidste. Også med de andre dyr var du fantastisk, hvis en hamster var smuttet ud af buret var du hurtig til at gøre opmærksom på det og hjælpe med at finde den igen, du holdt altid øje med at alle mine dyr havde det godt.
Men desværre var du ikke helt rask, første gang vi oplevede det var i Sdr. Bork, du forskrækkede os begge ved at ligge i kramper, det gik heldigvis over, og vi mærkede ikke noget til det før vi flyttede ud hvor vi bor nu, du begyndte at få kramperne igen, og anfaldene blev flere og flere, og desværre var det nok dem der gjorde det endte som det gjorde.
Jeg ved du er i himlen nu, for hvor skulle du ellers være når du var så fantastisk, og du har jo nok set hvordan vi vadede området tyndt for at prøve at finde dig, men da torsdag aften kom, begyndte håbet om at finde dig at svinde, men jeg gav ikke op, fredag gik jeg stadig ud og fløjtede efter dig, ønskede du kom hjem, men det gjorde du ikke, hvordan skulle du også kunne det når du havde været død siden onsdag. Da vi fandt dig lørdag brast min verden sammen om mig, min elskede dreng, den bedste hund der fandtes død, jeg kunne ikke stoppe med at græde, for du betød så meget for mig, du kunne altid bringe et smil frem, du mødte mig altid med et stort kys helst så tæt på munden som muligt. Når man sad i sofaen eller stolen og du kom ind skulle du altid helt op på skødet og enten ligge eller sidde, du var min lille skødehund. Når du skulle ind og sige godnat til mig om aftenen, var det altid helt op i sengen og helt ind til mig. Hvordan kunne det være slut, hvorfor skulle du rives væk fra os så tidligt. Jeg kan stadig høre din gøen for mine øre, ser dig stadig komme løbende glad imod mig når jeg står op og når jeg åbner døren til hundegården. Ser stadig dit dejlige ansigt for mig og dine øjne der altid så lige igennem mig.
Ricko du var ikke bare en hund, du var den bedste hund man kunne ønske sig, og en fuldstændigt fantastisk ven. Jeg håber du forbliver hos os som vores skytsengel, om ikke andet så for at beskytte Vaks og Bonnie, For vi måtte jo finde en ny legekammerat til Vaks, for han var knust, vi kunne ikke klare at se ham sådan, så i fredags hentede vi lille Bonnie, hun er også en rottweiler blanding som du var det, og vi håbede at hun også kunne blive ven med dig når du kom hjem, vi kunne jo ikke vide da at det gjorde du ikke.
Hils deroppe min elskede dreng, hils dem alle.
Du vil aldrig blive glemt og du vil være elsket for evigt.
:(