Gode bøger

Alt hvad der falder uden for de øvrige emner hører til her. Det kan være alt fra snik snak, med de øvrige forum brugere, til diskussioner om alt mellem himmel og jord.
Besvar
Anna
Indlæg: 607
Tilmeldt: 22. apr 2004 18:56

Gode bøger

Indlæg af Anna » 25. apr 2004 13:52

Hejsa

Hvad med nogle gode bøger også - kan I anbefale nogle?

Jeg har for nylig købt Hamsterlopedia skrevet af Chris og Peter Logsdail, og den virker rigtig god med en masse emner som normalt ikke bliver taget op i alm. hamster/dyrebøger.

I bogen er der alt det alm. med bure, udvælgelse etc, men derudover er der et kapitel om genetik (med genkoder på mutationerne) og et om anatomi og fysiologi samt "major body systems".

Det er en udpræget tekstbog, men der er også en masse gode billeder af de forskellige hamsterarter samt nogle af mutationerne.

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 09:18

Hej

Lorraine Hill har skrevet nogle glimrende bøger (det er hende der også har lavet Petwebsite, www.petwebsite.com/hamsters.asp ):

Pet Owner's Guide to the Hamster, 1998
The Really Useful Hamster Guide, 1999
Hamsters A to Z, 2001
Kenneth Worm

Braveheart

Indlæg af Braveheart » 26. apr 2004 17:46

Hej,
Jeg kunne godt tænke mig at spørge om, hvor man kan få fat i disse bøger. Altså Hamsterlopedia og de andre, som Kenneth har nævnt. På forhånd mange tak :)

Anna
Indlæg: 607
Tilmeldt: 22. apr 2004 18:56

Indlæg af Anna » 26. apr 2004 18:00

Hejsa

Hvis linket ellers virker så er Hamsterlopedia her http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASI ... 66-5022813

Via amazon ka man få ret mange bøger om hamstere

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 18:16

Hamsterlopaedia kan også købes her:
http://www.towyvale.com/book.html
(her bliver den signeret af forfatterne)

Men ellers har Amazon en masse bøger, der er dog noget med EU-regler, moms og told osv., der kan drille lidt.

I stedet findes der herhjemme et glimrende alternativ i Saxo, og et hurtigt kig viste at de har alle de fire nævnte bøger.
www.saxo.com
Kenneth Worm

Odgaard
Indlæg: 2035
Tilmeldt: 23. apr 2004 21:48

Indlæg af Odgaard » 26. apr 2004 18:22

kwo skrev: I stedet findes der herhjemme et glimrende alternativ i Saxo, og et hurtigt kig viste at de har alle de fire nævnte bøger.
www.saxo.com

KANON :!: Så er det med at få bestilt ;-)

Kenneth: Hvilke af de omtalte bøger af Lorraine Hill er mest nyttige? Altså i hvilken er der flest oplysninger der går ud over alm. pasning, pleje og andre generelle ting?
Mvh. Pia

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 18:58

Odgaard skrev: Kenneth: Hvilke af de omtalte bøger af Lorraine Hill er mest nyttige? Altså i hvilken er der flest oplysninger der går ud over alm. pasning, pleje og andre generelle ting?
Tja, de har hver især der små ting der rækker ud over det sædvanlige. Er det noget bestemt du tænker på?

Men ellers er her en gennemgang af emnerne i de enkelte bøger.

*********

Pet Owner's Guide to the Hamster:
Introduktion. Historie for de enkelte arter. Hamsterklubber (mest i England). Lidt om at vælge en hamster, hvor man køber den og hvad man kigger efter. Et afsnit om bure og andet tilbehør. Et afsnit om pasning og håndtering og lidt om deres adfærd. Et forholdsvist stort kapitel om alle de farver og mutationer der kendes. Så et kapitel om avl, inklusive opvækst af ungerne. Et kapitel om at udstille hamstere, og til sidst et om sygdomme.

The really useful hamster guide:
(Er først og fremmest karakteriseret ved ikke at indeholde nogen fotos, men til gengæld nogen kanongode og sjove tegninger. Her siger en tegning virkelig mere end mange ord :-) )
Først en indledning og noget om hvordan arterne lever i naturen, og noget om deres sanser. Så noget om at kende sin hamster, altså lidt blandet info. Et kapitel om bure og hvordan man gør hamsterens hjem klar til den. Dernæst kapitler om foder og om at gøre hamsteren tam. Så et lille kapitel om at lære hamsteren kunster :-) . Så noget om hamsterens adfærd og kropssprog. Et afsnit om sygdomme, og til sidst en side om at rejse med hamsteren.

Hamsters A to Z:
Er kendetegnet ved en masse faktabokse. Både en række små bokse, der løber alfabetet igennem fra a til z og kort forklarer et emne for hvert bogstav. Men også andre faktabokse om alt muligt.
Der er et kapitel om hamsterens historie (noget grundigere end i de andre bøger). Dernæst en meget detaljeret gennemgang af en hamsters opvækst, i starten dag for dag, senere med nogle dages interval. Dernæst de 'sædvanlige' kapitler om pasning, udstyr, fodring, sygdomme og avl. Og til sidst et kapitel om udstillinger med en gennemgang af de enkelte arter og alle deres farver.
Kenneth Worm

Odgaard
Indlæg: 2035
Tilmeldt: 23. apr 2004 21:48

Indlæg af Odgaard » 26. apr 2004 19:02

Det er mest info om mutationer og genetik, der interesserer mig... men også info omkring standarder for de forskellige varianter. (Jeg håber jo på at komme til at udstille engang) :wink:
Mvh. Pia

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 19:14

Og til sidst vil jeg også lige nævne en anden bog, der måske mest henvender sig til seriøse hamsteropdrættere.

Jimmy McKay
Hamsters, The complete guide to keeping, breeding and showing.

(Saxo har den ikke, og hos Amazon er den udsolgt, men kan skaffes brugt).

Bogen handler kun om guldhamsteren.

Den har den mest grundige gennemgang af historien om hamsteren, jeg endnu har fundet.
Noget om udvælgelse af de rette avlsdyr.
Hvordan man skriver rigtige burkort og fører grundig regnskab med avlen.
Hvordan man bygger et hus til hamsterne :!: , altså et skur i haven, hvordan det indrettes med lys, varme, sikkerhedsforanstaltninger.
Et kapitel om avl, hvor han også kommer ind på forskellige typer af avl, igen lidt om udvælgelse af de rette avlsdyr, komplikationer.
Så et kapitel om genetik og de enkelte gener og farver.
Noget om at udstille og udstillinger. Et kapitel om hvordan dommeren arbejder (forfatteren er selv hamsterdommer).
Et kapitel om ny teknologi til hamsteriet (computere, alarmsystemer, automatiske vandingsanlæg mv.)
Og et kapitel om tilfælde af hamstere der er sluppet ud i England og har klaret sig i det fri.
Og til sidst et lille leksikon over hamsterting, samt en udmærket litteraturliste.
Kenneth Worm

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 19:24

Odgaard skrev:Det er mest info om mutationer og genetik, der interesserer mig... men også info omkring standarder for de forskellige varianter. (Jeg håber jo på at komme til at udstille engang) :wink:
Lorraine Hills bøger har ikke noget decideret om genetik, men hun har en del på sin hjemmeside, Petwebsite.

Derudover er der ovennævnte bog af Jimmy McKay med et kapitel om genetik.

En anden bog med et afsnit om genetik er bogen:
Marianne Mays
The proper care of hamsters.
(kan findes brugt hos Amazon).

Og endelig kan jeg anbefale Jan's hjemmeside med en god gennemgang:
River Road Hamstery
http://www.hometown.aol.com/theriverrd/index.htm
Kenneth Worm

Braveheart

Indlæg af Braveheart » 26. apr 2004 19:30

Hej Kenneth,
Det lyder da spændende med den sidste bog, for det er jo det samme, der interesserer mig (mutationer/genetik), men hvad med Hamsterlopaedia, kender du noget om den, og i så tilfælde er den så god ?

Hej Anna,
Du har jo bogen (Hamsterlopaedia), hvad er din personlige indtryk af den ?

På forhånd mange tak til jer begge to :)

Anna
Indlæg: 607
Tilmeldt: 22. apr 2004 18:56

Indlæg af Anna » 26. apr 2004 19:43

Hejsa

Jeg er meget imponeret af bogen, og den er bestemt mere interessant end de andre jeg har. Hvis der er nogle specifikke emner du søger efter, skal jeg gerne se om de er i bogen.

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 26. apr 2004 21:00

Braveheart skrev:Hej Kenneth,
Det lyder da spændende med den sidste bog, for det er jo det samme, der interesserer mig (mutationer/genetik), men hvad med Hamsterlopaedia, kender du noget om den, og i så tilfælde er den så god ?
Niks, jeg har ikke fået købt den (endnu :-) )
Kenneth Worm

Besvar