Jeg spise morgenmad som altid, og ville lige give en hilsen til hamsterne, inden jeg tog tøj på. "Bella, Bella!" kaldte jeg, men du kom ikke.
Du kom normalt ALTID når man kaldte dit navn, så jeg fik en dårlig smag i munden, en smag af at noget var som det ikke skulle være.
Jeg åbnede buret og kaldte videre, men fik intet svar. Ikke engang en puslen.
Jeg kaldte på min mor, sagde noget var galt, at du måske var blevet en udbryderdronning.
Men nej - da min mor løftede noget hø, lå du der.
Ligeså stille og fin, men på en måde du ikke plejer at ligge på.
Dødens måde
Jeg begyndte at græde højlydt og min lillebror kom ind:
"Hvad er der galt med Mia?"
Mor: "Bella lever ikke længere"
Bror: "Nå... er det en jæger der skød hende?"
Nej - Bella døde, halvandet år gammel, og da hun havde været i hopla et par dage inden, og da jeg intet blod fandt, kan jeg slå fast at årsagen er alderdom.
Bella har været en fantastisk hamster - den første, og det er altid noget specielt. Hun har aldrig fejlet noget, eller været syg, men bare haft et meget hidsigt temperament, som man dog kunne leve med.
Det hele startede, da jeg fandt ud af at jeg havde en spiseforstyrrelse.
Jeg havde været ked af det i lang tid, af personlige årsager, og min mor gjorde alt for at gøre det godt igen.
Pludselig sagde hun, at hun havde kontaktet en hamstereejer (Fanni) og var ved at reservere en hamster til mig.
"Hamster?!" - tænkte jeg "hvad er det for noget?". Efter en hurtig netresearch, var jeg blevet fuldkommen forelsket i de her små skabninger, og var lykkelig da jeg havde reserveret en flot grå lille pige, og det var dig Bella!
Tiden gik efter min mening langsomt, og jeg strålede som en sol da jeg endelig skulle ud og hente min lille nye pige. Alt var gjort klar derhjemme, og jeg havde læst Fanni's side igennem mange gange, så jeg vidste fuldkommen hvordan jeg skulle gøre, og at hun skulle have en stille hjemkomst og at buret skulle stå klart.
Da jeg havde Bella i hænderne for første gang, var hun for hurtig for mig, jeg blev helt forbavset. Men dog lærte jeg at håndtere hende siden
Da hun blev 1 år gav jeg hende en masser gaver, og levede lykkeligt i troen på at hun ville blive 2 år.
Nu ligger hun stadig fredfyldt ovre i sit bur, og jeg skal nok prøve at tage mig sammen til at begrave hende i eftermiddag
Noget indeni mig vil ikke sige at hun er død, så jeg går ofte hen og tjekker om hun har bevæget sig, men hun ligger stille i samme stilling
Bella:
Du vil altid have en stor plads i mit hjerte,
Jeg elsker dig for den du er, selv med temperament.
Jeg er så ked af at du skulle forlade mig nu, selvom jeg længe har vidst din tid snart kom, og især fordi du blev ekstra hyper.
Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dig. Et liv uden dig løbe i tremmer om natten, jeg kommer sgu til at savne når du vækker mig!
Kommer til at savne at jeg ikke kan kalde dit navn længere, uden at få svar.
Vil aldrig glemme alle vore dyrebare minder vi har delt sammen, og hvor dejlig en tid vi har haft det
men den tid er slut Jeg vil stadig have dit bur som minde, og tænde lys for dig de næste par aftener. Er så ked af du ikke oplevede din anden sommer, men det er der jo intet at gøre ved
Har stadig Luke & Trøffel, og selvom jeg har dem vil jeg aldrig glemme dig!
Farvel min Bella, min smukke og dejlige Bella, jeg kan slet ikke tage mig sammen til at stoppe med at skrive, men jeg håber du får det godt i hamsterhimmelen med alle de andre hamstere herinde fra
