Du kom hjem til mig i april sammen med Feline i en forfærdelig tilstand...
du manglede et stykke af halen - jeg tør ikke tænke hvordan det er sket, men jeg tør godt give et menneske skylden for det!
Du var rædselslagen for hænder i starten - flygtede langt langt væk.
Det forstår jeg godt, med de vilkår du kom fra - I levede jo af pap :( og det forfærdelige lille bur I kom fra - æv
men i de rette omgivelser, god mad og med en god ven, jeg fik hentet til dig, vente du på en tallerken - lille FuXi lærte dig at mennesker var ens bedste venner! Men du mistede din ven FuXi alt for hurtigt! Du vogtede over ham og hjalp alt det du kunne! Du glemte helt selv at spise næsten fordi du passede så godt på ham!
Heldigvis fandt vi Yankie Boy til dig efter du mistede FuXi og du livede totalt op igen... det tog jo ingen tid at sætte jer sammen!
Du blev en rigtig ROD! :lol: Sød og kontaktsøgende. Du elskede at komme op i hænderne og hygge lidt, ned i buret 30 sekunder og op igen. Jeg har mange gange bandet over at du larmede med vandflasken for at få opmærksomhed... nu savner jeg allerede lyden af at du står og banker flasken mod akvarieglasset...
Du nussede og pudsede om din nye bedste ven Yankie da han kom, og nu hvor dit helbred begyndte at gå den forkerte vej - var rollerne byttet om. Yankie nussede og pudsede om dig - han veg ikke din side og kom med mad til dig.
Jeg vidste godt det gik den forkerte vej. Din søster Feline gav op lige før julen og jeg kunne se det gik samme vej med dig.
Jeg havde håbet du kunne leve længe nok, til at din bedste ven Yakie ikke skulle gå alene, men det var ikke fair at du skulle holdes i live på druesukker en hel måned. De sidste 4 dage har du fået druesukker 2-3 gange dagligt - ikke en måde at leve på for så sød en dimmer.
Nu har du fået fred - det fortjente du!
Feline og FatBoy står på den anden side af regnbuebroen og tager i mod dig....
sov godt lille mand...
Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.
Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.
Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…
du kan godt være stolt over du har passet så godt på de to
til dig Pia.
:lys 
