Jeg var egentlig gået i seng her til aften, og lå og lyttede til alle hitte hamsterne og musene - liv og glade dage. Men der var noget der føltes forkert. Jeg havde ikke set klunte her til aften - og jeg kunne ikke høre hende hjul. Først tænkte jeg at hun var brudt ud af sit bur igen, men det var lukket. Så bankede jeg let på glasset og smed godbidder ned foran hendes hule - ingenting skete der. Så løftede jeg med bange anelser hendes hus - men hun var der ikke. Mystisk...men så kunne jeg skimte hende inde i et rør, og jeg fik hende ud - kold og stiv Jeg ved ikke om hun er død af alderdom, men der var ingen sygdomstegn. Jeg synes det er så uretfærdigt at jeg har huset fyldt med hamstere til omplacering, som jeg ikke har nået at få et forhold til - men det er mit eget elskede hamster der dør Hun var helt unik - simpelthen så tam og tillidsfuld. Det mest oplagte er naturligvis nu at beholde en af omplaceringsdyrene - men der er ingen af dem der har hendes fantastiske sind og ydre. Heldigvis har jeg knyttet mig til en af de andre, som jeg beholder - han er ikke en Klunte, men en dejlig lodden bamse er han nu.
Kære Klunte - jeg vidste jeg havde dig på lånt tid - du var fuldvoksen da du flyttede ind og jeg kendte ikke din baggrund. Du var en stor dame på 170g - de dejligste og blødeste 170g man kan tænke sig. Jeg ved at ingen kan erstatte dig, men håber alligevel at finde en som dig igen en dag.