Så blev det min tur til at miste min søde, lille, elskede Futte.
Han havde skrantet lidt i går og i dag, og jeg syntes, hans vejrtrækning var lidt som en blæsebælg. Han så også lidt skidt ud, som om han gerne ville op og løbe på gulvet, men bare ikke orkede. Men alligevel var jeg lidt i tvivl i går. Han har jo nogle dage, hvor han bare ikke gider, så jeg ville jo lige se tiden an.
Men i morges måtte jeg byde på banan 3 gange, før han tog den, og så vidste jeg bare, den var gal. Futte ÆDER altid som var det hans sidste måltid. Og desværre var hans faste dyrlæge sygemeldt, så jeg måtte prøve en anden.
Det første hun sagde, da hun så ham, var: Han ser ikke ud til at have det godt. Han trak vejret som en blæsebælg og lå uden for huset og sov. Da jeg forsøgte at tage ham, overreagerede han. Han lagde sig næsten på ryggen, og opførte sig mærkeligt. Han har altid været et nervøst gemyt, men dette var klart en overreaktion.
Dyrlægen sagde, at hans vejrtrækning enten kunne skyldes en lungebetændelse (og han har ikke været udsat for træk) eller organsvigt. Og det var ikke lungebetændelse! Så hun syntes, han burde blive aflivet.
Hold da op, hvor er det bare hårdt at miste sit lille kræ. Han var bare sådan en glad, lille fyr. Han stod (næsten) altid klar kl. 6 om morgenen, når mit vækkeur ringede. Og så var han bare KLAR til at komme på gulvet. Og når han ikke gad mere, kom han hen til mine ben og forsøgte at klatre op. Han havde et madforråd af uanede mængder, for kom han forbi mad, kunne han jo ikke bare lade det ligge. Det var da noget rod!
Åh, hvor jeg allerede savner ham. Jeg kunne altid vække ham ved at knitre med en pose, for så troede han, jeg havde godbidder ... og det fik han jo så også. Den sødeste lille hamster, var han.
Jeg savner dig bare så meget, Futte. Håber, du har fået det godt i hamsterhimlen.
Futte er gået til de evige hamsterenge
-
mosegaardmortensen89
- Indlæg: 8551
- Tilmeldt: 19. apr 2014 12:47