Side 1 af 1

Min hamsterdreng er sovet ind

: 17. apr 2013 17:15
af Lotte
I går skulle jeg så igen en tur til dyrlægen, denne gang med min lille Hannibal.

Jeg savner ham helt vildt, og får tårer i øjnene, når jeg tænker på ham. Han var så sød, blid, mild og god. Bed aldrig og fandt sig stort set i alt. Alle som lærte ham at kende, elskede ham. Han var totalt vanedyr, f.eks. når han fik sin daglige motionstur på gulvet. Han løb altid den samme rute og skulle altid de samme ting. Hver gang.

Han var efterhånden blevet så gammel og stivbenet, men det var ok, syntes jeg, når bare han spiste, drak og kunne gå på toilettet og ellers ikke led. Og det tror jeg virkelig ikke, han gjorde, for sørme om han ikke også sad og tiggede om lov til at komme på gulvet lige til for en uge siden. Han havde den sidste måned problemer med at drikke fra vandflasken, kunne ikke rigtigt holde hovedet oppe så længe, så han fik agurk i stedet. Jeg var meget i tvivl, om det var værdigt for en hamster, men han blev jo ved med at tigge om lov til at komme på gulvet. Og helt sikker på benene var han heller ikke, havde slidgigt og faldt en gang imellem, men op på gulvet ville han.

Men her i weekenden syntes jeg han var blevet meget mindre, kun 66 g (på en lidt dårlig køkkenvægt, ca. -20 g på 14 dage) vejede han, så jeg tog beslutningen for ham. Jeg fik tid til ham i går, og var selvfølgelig meget ked af det. Da jeg kom hjem fra arbejde, sov han ved siden af sit toilet; han var sikkert faldet og havde ikke haft kræfter til at slæbe sig hen til huset. Åh, mit lille kræ, havde så ondt af ham. Men han virkede faktisk upåvirket. Han var ikke blevet kold. Men jeg vidste, at det var den rigtige beslutning at få ham aflivet.

Af sted til dyrlægen, som bare var helt fantastisk. Han blev lagt på en vaskeklud i en lille plastikboks, og han fik bedøvelse i form af en gasart. Han sov så sødt. Og først derefter fik han injektionen. Da han var helt væk, puttede dyrlægen vaskekluden om ham. Hun var så omsorgsfuld og sød over for ham.

Men åh, hvor jeg savner ham. Jeg fik ham, da han var 4 måneder. Købte ham i en dyrehandel, og det var verdens bedste køb. Og jeg har været så heldig at have haft glæde af ham i lidt over 2 år. Han blev født 29.11.2010, så han blev næsten 2½ år. Godt gået, synes jeg.

Heldigvis har jeg min lille hamsterpige, Ellie. Hun er god at have i sorgen.
Undskyld den lange smøre, men det var bare så vigtigt at fortælle om min kære, lille, søde Hannibal.
(Håber ikke, I synes, jeg ventede for længe med dyrlægen, jeg ville jo alt det bedste for den lille, men hvad gør man ved en hamster, som overhovedet ikke har forståelse for egne grænser? Han ville bare så gerne op på gulvet for at løbe.)

Sov sødt, lille Basse :engel2:

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 17. apr 2013 17:18
af Lotte
Jeg sætter et af de få billeder af Hannibal på, som jeg har. Han kunne bare aldrig sidde stille længe nok til, at kameraet i mobilen fik fokuseret, derfor er det så dårligt

Billede

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 17. apr 2013 17:42
af PiaH
Det gør mig ondt :(
R:I:P lille dreng

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 17. apr 2013 19:32
af mosegaardmortensen89
Må Hannibal hvile i fred :engel2:

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 17. apr 2013 19:52
af Maria1997
Det var sørgeligt at høre :cry:
R.I.P lille Hannibal :engel2:

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 18. apr 2013 00:03
af Lotte
Tak skal I have. Det er jo altid hårdt at miste sin lille ven, men dyrlægens medmenneskelighed og omsorg gjorde det bare så meget nemmere. Jeg har en rigtigt god følelse i kroppen, og ved, han er kommet til et dejligt sted.

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 18. apr 2013 08:26
af milla.b
Sørgeligt.. R.I.P Hannibal! :engel2:

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 18. apr 2013 09:04
af mjoller
Hvil i fred Hannibal
Det aldrig rart at miste et kæledyr, men vil give dig ret i at en god og kærlig dyrlæge gør det nemmere, det gjorde det også med min Eigil :)

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 18. apr 2013 15:31
af Lotte
Tusind tak alle sammen, det varmer virkelig med jeres sympati.

Re: Min hamsterdreng er sovet ind

: 18. apr 2013 15:42
af Maia
Hvil i fred du kære Hannibal.
:engel2: