Spot. Du startede som en lille forskræmt baby i et bur i Zoo Zity. Da jeg så dig vidste jeg at du skulle med mig hjem. Du fik en hård start. over i en transportkasse... en tur på gulvet.. Op igen og den lange tur hjem.
Den føste aften lå jeg på min seng og kiggede på dig i timevis. Du faldt i søvt på taget af dit hus og trillede ned i madskålen hvor du sov videre med de små lyserøde poter strittende lige i vejret.
Du gik fra at være han til hun og til han igen. Og nu er der vist ikke nogen tvivl! Du er far til mindst fire smukke kuld og dit fantastiske blod og temparament er nu spredt i hele den danske hamster kreds.
Selv her på dine gamle dage fik du fjernet en sten på din egen størrelse, for at komme ind til Topsi og lave et sidste kuld.
Dit temperament var helt fantastisk. Du har aldrig bidt eller været sur, heller ikke dine hunner har haft noget at klage over. For et par dage siden havde du dit første møde med en kanin. Der opførte du dig også som en engel, fuld af nysgerrighed og ikke den mindste ide om hvor farlig en leg du legede.
Du nåede lige at få din sidste store udflugt for et par dage siden. Du var væk i et døgn, men du har opdraget mig så godt at jeg ikke blev bekymret... for selvfølgelig kommer du tilbage. Det gør du altid.
Du har længe set gammel ud, men det skal der også være plads til. Du bliver her jo længe endnu havde jeg regnet med.
I går var du ikke dig selv, men jeg bortforklarede det med træthed efter udflugten. Men her til morgen sad du halvvejs oppe i din sandskål og rykkede dig ikke ud af stedet. Da jeg tog dig ud af skålen var det som om dine ben bare løb afsted og du ikke havde nogen fornemmelse af hvad du gjorde... du lagde dig til at sove midt i buret.
Lige nu sidder du i en spand og halv sover. Du har alt hvad du kan ønske dig af strøelse og guf. Du er ikke død men vil få sprøjten klokken 10.15.
Det er det eneste der er at gøre skat.. jeg er ked af det.. det er jeg virkelig...
Du var en fantastisk lille fyr og grundlægger for mit opdræt. Du vil aldrig blive glemt.
Du blev kun 1 år og 9 måneder. Jeg havde håbet på at få længere tid med dig, men den tid vi havde var mere værd end noget andet.
Jeg skriver dette nu, i håb om at jeg vil kunne undgå at bryde sammen hos dyrlægen.
FARVEL SØDESTE SPOT! DU ER ALTID I MIT HJERTE.
