Det var min fødselsdag d. 13. nov 2006. Jeg fik en lille æske og fik at vide, at jeg skulle være
forsigtig når jeg åbnede den. Jeg tænkte straks, at det måtte være noget - glas måske - der kunne gå i stykker.
Jeg åbnede spændt og dér sad du! Kiggede op på mig med store øjne :D Nøj hvor blev jeg glad!
Det var kærlighed ved første blik!
Fra den dag var vi næsten uadskillige. Du boede hos mig på kollegiet og vi hyggede os rigtig meget!
i starten motionerede du rigtig meget i dit hjul, men efterhånden faldt du af på den og blev magelig

Du blev liiiidt tyk, men jeg har altid sagt, at så havde du noget at tære på til dårlige tider, så du fik lov at få god mad
og yndlingsgodbidderne var helt klart ærteflager

Du kyssede mig tit med et lille slik på læben, det var noget af det dejligste at få et lille Anker-kys.

Du og Askepot flyttede med, da Anders og jeg flyttede sammen. I fik jeres plads i gangen, og der har du efterhånden stået 1½ år.
Du fik tit løbeture på gulvet, hvor du elskede at ligge inde i din skotøjsæske.

Jeg har hele tiden frygtet at du skulle blive gammel, men da du rundede de 2 år var det tydeligt, at du tabte dig.
Du var ikke længere tykkemusen, du blev gammelmusen, og du kunne ikke længere komme op i dine elskede rør i buret :(
I mandags troede jeg, at du skulle forlade mig, dine øjne var nærmest limet sammen, og du tumlede rundt i buret og virkede døsig.
Jeg vaskede dine øjne og puttede dig ind til mig, du fladede ud på mit bryst, spiste lidt agurk og sov derefter 1½ time.
Du havde aldrig før sovet hos mig. Puh hvor var jeg bange. Pludselig livede du op igen, havde klare øjne og bevægede dig normalt.
Jeg åndede lettet op

De næste dage fik du dagligt nogle lure hos mig og jeg kunne mærke, at du fik færre kræfter for hver dag

I dag da jeg ville ordne dit bur fandt jeg dig i din hule, og jeg vidste bare, at nu var tiden inde.
Jeg tog dig op og du lå hos mig og trak stille vejret, lukkede øjnene når jeg aede dig over hovedet. Fik varmen.
Du lå bare helt stille og nød det.
Efter ca. ½ time gav din lille krop til sidst op og du fik vinger, efter 2 år 1 måned og 14 dage. Jeg kan ikke stoppe med at græde.
Jeg fatter ikke at det er slut nu :( :cry2:

Jeg har altid vidst at jeg kun havde dig en begrænset tid, og dog altid håbet at DU ville leve altid.
Jeg kommer til at savne dig frygtelig meget...du var noget helt særligt for mig og mit hjerte bløder. Tak fordi du var min

Sov godt dejlige lille Anker. Jeg vil altid elske dig










