den kommer herind.. for det er blandede følelser...
På den ene side så stortuder jeg!
Olliver og jeg har valgt at stoppe mens legen er god

Det startede allerede sidste weekend for en uge siden... vi kom til at kigge på hinanden og allerede var det som om vi godt vidste det... 4½ års kæresteforhold stopper nu...
Vi har haft pauser undervejs og alt i alt er der gået 6 år fra vi startede med at kende hinanden...
på den anden side er jeg mere lykkelig end nogensinde.... underligt, men tja...
For vi vil altid! være hinandens bedste venner og ingen af os vil have det slutter. Vi har oplevet så meget og været igennem så mange ting sammen og det ønsker vi ikke at smide væk. Vores venskab er mere værd end noget andet...
så det er ekstremt underligt at vi nu "bare" er venner - de bedste venner der findes..
vi kender hinanden ud og ind, og hvis vi havde fortsat sådan her, havde det endt i at vi aldrig havde ville se hinanden igen - det var endt grimt så... Det er underligt, men det var bare blevet "for meget".
Det var nok alle vores "forventninger" om fremtiden som ødelagde det hele, så inden det kvæler os, stopper vi, så vi stadig kan se hinanden i øjnene.
Vi tog beslutningen i tirsdags, men først nu her det rigtig er gået op for os. Torsdag var Michael og Zhara forbi (fælles gode venner), hvor vi snakkede det igennem med dem, så der ikke kommer "underlige" stemninger i mellem os alle...
Vi kan stadig ikke undvære hinanden som venner... Olliver har været her hele ugen, for at vi ku få snakket det ordentligt igennem - og så bare fordi vi har det så forbandet sjovt sammen :oops: Vi havde planlagt at bruge ugen sammen - uanset om det var som kærester eller venner...
Det føles rigtigt, men øv det gør ondt alligevel
så for første gang i 5½ år er jeg sådan "rigtig" single... jeg aner ikke lige hvordan det ska spænde af :shock: