
Efter nogle ugers venten, kørte min kæreste og jeg rundt mellem en del afkørsler og parkeringspladser i nat, men fandt dog til sidst hen til det rigtige sted, hvor jeg modtog mine små totter - som jeg havde glædet mig uhyrligt til at få hjem.
Endnu engang stor tak til Christina Linde, for at det hele fungerede og gik vel.

Hvis vi nu ser tilbage på overskriften..
Jeg er en 17-årig pige der hedder Jenny, og går på IBC International Business College til daglig. Jeg bor sammen med min kæreste i en lejlighed i Kolding, sammen med vores små yndlinger.
Vi bruger begge to rigtig meget tid på vores "unger".
Af Natasha W. har jeg købt to campbells hamstre, som skal indgå i opdrættet. Ved siden af disse to ejer vi 3 andre hamstre, som desværre er hybrider, og som udelukkende bruges til kæl. :)
De to små yndlinge som vi netop har fået hjem, har kun lige fundet sig tilrette i deres nye bur.
Disse mangler i øvrigt stadig navne - så alle forslag for "pigenavne" med bogstavet C og alle "drengenavne" med bogstavet G modtages med kyshånd :D

Jeg glæder mig til at være en del af et fælleskab som har samme interesse som jeg, og jeg håber, at lære jer andre bedre at kende - jeg har jo skrevet og snakket med nogle af jer indtil nu.
