Jeg har ingen hamster - endnu.
For et godt stykke tid siden så jeg hos en dyrehandler en hamster eller mus eller noget (ja, min viden var ca. på det niveau...), der kastede sig mod glasvæggen. Da det ikke lykkedes den at undslippe, traskede den tilbage til sin lille forhøjning - og kastede sig endnu engang mod glasvæggen. Og jeg behøver næppe sige, at det gentog sig lige så længe jeg var der...
Af uransagelige årsager fandt jeg denne uintelligente adfærd enoormt sød!
Og ideen om sådan et lille dyr (der i hvert fald ikke var en guldhamster) har puslet i min hjerne lige siden.
Og nu har jeg så besluttet mig for, at jeg vil have en guldhamster. De virker tilpas rolige og store til at være et hyggeligt kæledyr. Og nysgerrige på en sød måde.
Da jeg er ret optaget af eksamensskriveri her i maj måned, har jeg overtalt min mor og min mormor til at sponsorere hamster-opstarten som en alternativ gulerod for at få skrevet opgaven færdig

Jeg er blevet ret interesseret i ideen om avl, så det er nok ikke sidste gang I hører fra mig her på forummet.
Og så er der vist bare tilbage at sige, at det her forum er suverænt!
Jeg har allerede fået rigtig meget ud af at læse de ting, I har skrevet.
mange hilsner
Mette