Side 1 af 1

Indbydelse til Udstilling den 2.2.13 i Herning

: 20. dec 2012 03:27
af chlin
Indbydelse til hamsterudstilling.

Dansk Hamster Forening indbyder til udstilling lørdag d. 02-02-2013.
Udstillingen afholdes i Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning

Program for dagen :
Kl. 10.00 – 11.00 : Tilmeldte dyr møder til indtjek.
Kl. 11.00 – 15.00 : Bedømmelser.
Kl. 16.00 : Præmie-overrækkelse.
Kl. 17.00 : Udstillingen lukker.

Følg med på hamsterland.dk, hvor vi vil oplyse om yderligere aktiviteter under udstillingen

Gæster er velkomne fra kl. 11.00 – 17.00
Gæster (alle der ikke udstiller) betaler 20 kr. for indgangen, børn under 10 år kommer gratis ind.

Hvem kan deltage:
Alle hamstere der ikke er hybrider (blanding af to arter), kan deltage. Medlemmer af DHF kan deltage med ubegrænset antal dyr. Ikke-medlemmer må deltage én gang (med max. 3 dyr).

Hamstere kan tilmeldes følgende klasser :

Standard-dyr: Åben for alle. Hamsteren dømmes på udseende ud fra gældende standard. De flotteste hamstere præmieres
Børnedyr : Åben for børn op til 16 år. Hamsteren dømmes udfra generel stand og temperament. De bedste kæledyr præmieres
Kæledyr : Åben for alle Hamsteren dømmes udfra generel stand og temperament. De bedste kæledyr præmieres

Dyr med en farve, der ikke er standardiseret, skal tilmeldes kæledyrs-klassen. Ønsker man i forbindelse med bedømmelsen at få kommenteret kropsform og størrelse på et ustandardiseret dyr, meddeles dette når dyret tilmeldes.
Standarden bør tjekkes, inden man melder til. Standarden kan ses, og downloades på www.hamsterland.dk (se under menupunktet Udstillinger).

Prisen for deltagelse er 35 kr. pr. dyr.

Det er muligt at leje en faunaboks for 10 kr (begrænset antal)

Indtjek:
Alle dyr møder kl. 10.00 – 11.00 til indtjek, og må ikke fjernes, før udstillingen lukker (undtaget er dog salgs-dyr). Vi opfordrer folk til at komme i god tid

Efteranmeldelser:
Efteranmeldelser modtages i dét omfang, tiden tillader, og koster 10 kr. ekstra pr. dyr.

Salgsstand:
Det er muligt for udstillere at leje 50x50 cm. til salg af hamstere og/eller tilbehør. Pris 10 kr
Det er muligt for medlemmer af DHF at leje en salgsstand på udstillingen (til salg af hamstere og/eller tilbehør). 60 x 120 cm. Pris: 400 kr.
Vi anbefaler, at sælgere af dyr medbringer boxe, folk kan hjemtage dyrene i, i tilfælde af køber ikke selv har transportkasse med.

Tilmelding og betaling:
Tilmelding på DHF´s blanketter sendes til foreningen senest den 20-01-2013 til danskhamsterforening@hotmail.com
(blanketter findes også på vores hjemmeside under Udstillinger)
Udstillings-gebyr betales på følgende konto : 7851 1198232 senest den 20-01-2013

Dommere: Kenneth Worm, Mette Lykke Knudsen, Christina Linde, Jonas Læborg, Maria Mortensen og Heidi Højgaard

Alle udstillere får et diplom i forbindelse med præmie-overrækkelsen.

Læs endvidere ”regelsæt for udstillinger” – her kan du få yderligere oplysninger vedr. opbevaringsbox til hamsteren under udstillingen, salgsdyr, og meget andet.
Denne kan downloades på www.hamsterland.dk

Vel mødt.

: 4. jan 2013 18:52
af chlin
Vi er nu kommet længere med planlægningen af udstillingen og har planer om følgende aktiviteter:
Hamsterroulette: Gæt hvilket hul hamsteren vælger at gå ind af (se billedet)
Quiz: Der vil være to quizzer, som folk kan udfylde i løbet af dagen og så vil vi trække vinderen ifm præmieoverrækkelsen.
Undervisning: To gange i løbet af dagen vil hhv Christina og Maria undervise interesserede i, hvordan vi bedømmer hamstere i de forskellige klasser.
Agility: Nanna vil måske vise igen, hvordan hun træner hendes dygtige Jenna i at lave agility

Maria arbejder lige nu på højtryk for at finde sponsorerer til de forskellige konkurrencer

Billede

: 8. jan 2013 17:23
af chlin
I forbindelse med udstillingen har vi brug for nogle hjælpende hænder:

Salg: Vi har brug for nogen til at sidde ved indgangen og sælge billetter + evt sælge foreningens salgsting

Bære dyr: Vi har brug for nogen til at bære dyr til og fra dommerbordene

Jeg håber at nogen vil hjælpe? Jo flere i er jo bedre

Kontakt mig på pb for yderligere info

: 8. jan 2013 23:09
af annette gregersen
du sætter bare mig på som vi aftalte, også hvis der er andet jeg kan hjælpe med

: 19. jan 2013 13:16
af Luna
Ved ikke om jeg må skrive på den her tråd, men så må den bare slettes igen: MEN har overført pengene i dag, men i morgen er den 20 og der kan pengene jo ikke overføres, så mine penge kan først komme frem den 21. :)

: 20. jan 2013 10:39
af annette gregersen
får man svar om mailen er modtaget??

Jeg har bedt om kvittering på svar, da jeg sendte igår ved middags tid, men har intet modtaget

: 20. jan 2013 10:47
af mosegaardmortensen89
Jeg plejer ikke få svar om det er modtaget, men hvis du  har bedt om det så tror jeg da Kenneth svare når han ser din mail  :D

: 20. jan 2013 11:35
af annette gregersen
mosegaardmortensen89 skrev:Jeg plejer ikke få svar om det er modtaget, men hvis du  har bedt om det så tror jeg da Kenneth svare når han ser din mail  :D
så må jeg jo væbne mig med tålmodighed:)