Spørgsmål ang. tænder

Alle spørgsmål omkring helbred og sygdomme ved hamstere er placeret her.
Låst
Thitte
Indlæg: 443
Tilmeldt: 13. jul 2009 15:09

Spørgsmål ang. tænder

Indlæg af Thitte » 29. dec 2013 23:29

Hej alle I søde hamsterfolk - så er jeg tilbage på forum, desværre med et lidt træls spørgsmål.

Jeg opdagede i november måned, at min guldpige, Naya, havde tabt næsten alt håret under hagen og havde fået en masse små sår. Afsted til dyrlægen kom vi, som kunne fortælle, at Naya havde en smule for lange tænder og at hun derfor savlede, som irriterede huden og forårsagede kløen og sår. Naya kom under narkose - den slags hvor hun vågner så snart de fjerner hvad end de måtte bruge til at få hende til at sove, og hun fik slebet sine tænder ned.
Dette gik fint, snart spiste Naya normalt igen - hun havde nemlig forinden haft en sjov vane med at bløde alt sin mad op i sin vandskål, hvilket selvfølgelig skyldtes at hun havde svært ved at spise maden normalt - desværre var jeg ikke opmærksom herpå, da Naya ellers opførte sig normalt og ikke svingede i vægt forinden.
Naya kom tilbage på sporet og har indtil nu haft det helt fint - indtil jeg her til aften opdagede, at hun igen havde tabt håret under hagen og havde dannet enkelte sår.

Mit spørgsmål lyder nu; Hvor mange gange bør og kan jeg "tillade" mig at tage Naya med til dyrlægen, udsætte hende for narkosen og nedslibningen før jeg bør indse, at det er nok?
Noget siger mig jo, at hendes tænder vokser ud igen, ligesom de har gjort denne gang. Bør jeg tænke langsigtet og indse, at hendes tænder igen vil vokse ud og at det på den måde vil være "nytteløst" og synd at udsætte hende for alt den stress, eller bør jeg tænke på tilfældet lige nu og her og prøve endnu en gang og så se om Nayas tænder vil stoppe med at vokse efter 2. gang med nedslibning?
Naya har alle muligheder for at kunne slibe tænder i buret - forskellige trægrene, gnaverstænger, hjemmelavede hårde godbidder osv., men hun bruger dem desværre ikke - dette hænger nok sammen med, at hun er ved at være end ældre dame på 1,5 år som på det sidste er faldet en del i aktivitetsniveau. Hun bruger ikke rigtig sit hjul længere og det er sjældent jeg ser hende være voldsomt aktiv i buret. Når hun er oppe fiser hun rundt, men dette hænger nok sammen med, at hun efter flytningen fra Hanne i sommers ikke rigtig er faldet ordentlig til og derfor ikke er helt tryg ved mig endnu.

Jeg håber ikke, at nogen misforstår mit indlæg - jeg vil gøre alt for, at Naya skal have den bedst mulige tilværelse her hos mig, dyrlægen og dertilhørende dyrlægeregning er altså ikke noget problem for mig - mine dyr skal have det godt, koste hvad det koste. Hvis Naya har brug for at få slebet tænder hver anden måned, så er det sådan det er, men jeg er i et kæmpe dilemma om hvorvidt det er det rigtige at gøre vedrørende Nayas livskvalitet.

Jeg håber der sidder nogen derude med nogle tanker herom, og som kunne have lyst til at dele dem med mig.
Mvh Mette og guldhammien Naya (o: Sov sødt mine to drenge, Malthe og Mikkel <3.

chlin
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 11. mar 2012 23:42

Re: Spørgsmål ang. tænder

Indlæg af chlin » 30. dec 2013 00:18

Uha det er noget af et dilemma du sidder i der...

Jeg har (heldigvis) endnu aldrig haft hamstere, som har problemer med tænderne. Men synes jeg har hørt at en dyrlæge hurtigt og effektivt kan klippe tænderne uden narkose? (beklager hvis jeg tager fejl der, det må andre vide noget om).

Problemet er jo ikke det med at skulle have slebet tænder, men at hun skal i narkose. For uanset hvor kortvarig en narkose er, så har den jo en eller anden effekt på hende.
Hvordan er Naya når hun er kommet ud af narkosen? Får du en påvirket hamster? Eller får du en hamster, som ikke umiddelbart viser tegn på at have været i narkose?
Så længe det ikke er noget problem med hende efterfølgende, ville jeg ikke have problemer med jævnligt at tage hende til dyrlægen og få slebet tænderne på hende. Men hvis hun begynder at virke påvirket af narkosen, ville jeg nok overveje, om ikke det var sidste gang og hun så skal have lov til at leve så længe som muligt, uden at få slæbet tænder igen, indtil det er nødvendigt at give hende fred.

Jeg har heller aldrig hørt om en hamster, der savler fordi tænderne er en smule for lange. Og det lyder ikke som om hun har de store problemer med at spise, selvom de er lidt for lange?
Så jeg tænker om man kan gøre noget, så huden ikke bliver så påvirket af det? Vil hun have gavn af fx at blive smurt forebyggende 1 gang ugentlig med Hydrocortison? Det må dyrlægen kunne vejlede dig om.

Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget, men det er i al fald lige umiddelbart de tanker jeg har til dit dilemma
Med venlig hilsen Christina      Lindes Hamsteri på Facebook

Billede

Thitte
Indlæg: 443
Tilmeldt: 13. jul 2009 15:09

Re: Spørgsmål ang. tænder

Indlæg af Thitte » 30. dec 2013 11:18

Hej chlin!
Tusind tak for dit svar, dejligt at jeg ikke er ene om at mene, at det er lidt af et dilemma jeg er kommet i.
Heldigvis har jeg i dag fået lidt mere klarhed over situationen, som åbenbart ikke handler om Nayas tænder alligevel.
Jeg har haft besøg af Nikoline, som hjalp med at klippe Nayas tænder en lille smulen ed, og hun mente ikke at hudproblemerne var pga. Nayas tænder, som på ingen måde var for lange.

Der må derfor være en anden grund til, at Naya mister hårene under hagen og til at hun får de sår i mundvigen.
Jeg synes bare det er mystisk, at det er lige nøjagtig dér hun mister hårene, for resten af hendes pels ser helt normal ud.

Jeg venter på opkald fra min dyrlæge og så må jeg forsøge at tage den i samråd med ham.

Det skal lige siges, at jeg desværre er kommet til at rode rundt i Nayas behandling - hun kom ikke i narkose pga. nedslibningen, men pga. de sår hun havde i munden, som dyrlægen ikke kunne få lov at undersøge medmindre Naya sov. Desværre skete Nayas behandling lige oveni en større behandling af min kat ved samme dyrlægebesøg, så jeg er kommet til at rode lidt rundt i hvorfor og hvordan Naya kom i narkose - det giver også meget mere mening nu, da narkose jo på ingen måde er nødvendig for at klippe Nayas tænder.

Jeg vil prøve at spørge dyrlægen om Hydrocortison muligvis kunne være en hjælp til Naya - et eller anden skal hun da i hvert falde have imod sårene og pelstabet.
Mvh Mette og guldhammien Naya (o: Sov sødt mine to drenge, Malthe og Mikkel <3.

Låst