Side 1 af 1
Hvilken vægt skal en vinterhvid han have?
: 16. okt 2011 18:22
af damgaard1986
Jeg har en vinterhvid dværghamster han (jeg har haft i 1½ måned, men da han er fra dyrehandel er jeg ikke sikker på hans alder), og jeg er bange for han er ved at blive lidt vel rund
Hvor meget "må/skal" en vinterhvid dværghamster han maximalt veje?
Vil lige understrege at jeg ikke har vejet ham endnu da min køkkenvægt er i stykker, men får det hurtigst muligt gjort.
Han er stadigvæk utrolig glad for at bruge sin løbebold; han tæsker rundt på gulvet så snart han er kommet i den. Og så vidt jeg har læst mig til, ville en overvægtig hamster ikke gide dette!?
: 17. okt 2011 08:39
af susanne Nielsen
Vægten kommer meget an på kropsbygning, men under 50 g hvis den ikke har en meget kraftig kropsbygning. Du skal være opmærksom på, at de her i senefteråret får en kraftigere pels, som godt kan se ud som om de er kraftige.
Så en god ide er, som du selv skriver, at veje den. Det er positivt, at den er glad for sin løbebold, så bliver det i givet fald nemmere at komme ned i vægt.
: 17. okt 2011 11:23
af damgaard1986
susanne Nielsen skrev:Vægten kommer meget an på kropsbygning, men under 50 g hvis den ikke har en meget kraftig kropsbygning. Du skal være opmærksom på, at de her i senefteråret får en kraftigere pels, som godt kan se ud som om de er kraftige.
Så en god ide er, som du selv skriver, at veje den. Det er positivt, at den er glad for sin løbebold, så bliver det i givet fald nemmere at komme ned i vægt.
Jeg havde faktisk selv tænkt på om pelsen spillede ind (jeg er jo hamster-nybegynder, så skal lige have styr på det hele), og jeg havde fat i ham i morges, og han virker ikke tyk. Han skal selvfølgelig stadig vejes, men jeg tror faktisk det er pelsen der har fået ham til at se lidt større ud. For han er lige så aktiv, og som sagt glad for sin løbebold, som han plejer.
Du skal have stor tak for dit svar

: 24. okt 2011 12:22
af damgaard1986
Nu er han blevet vejet, og den sagde 60 gr. Jeg vil dog påpege at dette IKKE er den mest pålidelige køkkenvægt i verden, og at den kun kan veje med 5 grams interval. Så i princippet kan han godt veje mellem 55 og 60 gr, det kan vægten bare ikke vise. Må ud og have fat i batteri til den anden vægt når der er flere penge på kontoen igen.
Men for lige at vende tilbage til hamsteren, så synes jeg ikke han virker overvægtig. Jo, måske nok lidt rund, men synes det er lidt svært at vurdere om pelsen også spiller ind. Har "mærket" på ham, og synes altså ikke han virker, ja undskyld udtrykket, flæsket. Så måske er han bare lidt stor af bygning.
Det er jo som sagt min første hamster, så er stadig en smule usikker. Vil dog sortere lidt i hans mad så der ikke er nær så mange solsikkekerner, og så holde lidt igen med godbidderne i en periode, og så se om det ændrer noget på vægten.
: 24. okt 2011 20:55
af Saharaspunk
Jeg har en stor hundværg som har været oppe og vende på 63g, da hun var på sit højeste - uden at være fed.
Nu vejer hun omkring 50g.
Men så længe han ikke virker fed eller slaske, så ville jeg ikke være så bekymret omkring vægten.

: 25. okt 2011 05:57
af damgaard1986
Saharaspunk skrev:Jeg har en stor hundværg som har været oppe og vende på 63g, da hun var på sit højeste - uden at være fed.
Nu vejer hun omkring 50g.
Men så længe han ikke virker fed eller slaske, så ville jeg ikke være så bekymret omkring vægten.

Jeg lader være med at bekymre mig så, for han virker hverken fed eller slasket, og er nøjagtig lige så aktiv som han altid har været. Og han elsker stadig sin runner (plastickugle han løber rundt på gulvet i), så han er nok bare en stor dværg.
Tak for svaret

: 3. nov 2011 14:47
af damgaard1986
Nu er al tvivl gjort til skamme; min dværg er ikke overvægtig
Har netop haft ham på min pålidelige køkkenvægt (som jeg langt om længe har fået købt batteri til), og den endte på 45 gr, så han kan vist ikke siges at være for stor.