Spørgsmål ang. tænder
: 29. dec 2013 23:29
Hej alle I søde hamsterfolk - så er jeg tilbage på forum, desværre med et lidt træls spørgsmål.
Jeg opdagede i november måned, at min guldpige, Naya, havde tabt næsten alt håret under hagen og havde fået en masse små sår. Afsted til dyrlægen kom vi, som kunne fortælle, at Naya havde en smule for lange tænder og at hun derfor savlede, som irriterede huden og forårsagede kløen og sår. Naya kom under narkose - den slags hvor hun vågner så snart de fjerner hvad end de måtte bruge til at få hende til at sove, og hun fik slebet sine tænder ned.
Dette gik fint, snart spiste Naya normalt igen - hun havde nemlig forinden haft en sjov vane med at bløde alt sin mad op i sin vandskål, hvilket selvfølgelig skyldtes at hun havde svært ved at spise maden normalt - desværre var jeg ikke opmærksom herpå, da Naya ellers opførte sig normalt og ikke svingede i vægt forinden.
Naya kom tilbage på sporet og har indtil nu haft det helt fint - indtil jeg her til aften opdagede, at hun igen havde tabt håret under hagen og havde dannet enkelte sår.
Mit spørgsmål lyder nu; Hvor mange gange bør og kan jeg "tillade" mig at tage Naya med til dyrlægen, udsætte hende for narkosen og nedslibningen før jeg bør indse, at det er nok?
Noget siger mig jo, at hendes tænder vokser ud igen, ligesom de har gjort denne gang. Bør jeg tænke langsigtet og indse, at hendes tænder igen vil vokse ud og at det på den måde vil være "nytteløst" og synd at udsætte hende for alt den stress, eller bør jeg tænke på tilfældet lige nu og her og prøve endnu en gang og så se om Nayas tænder vil stoppe med at vokse efter 2. gang med nedslibning?
Naya har alle muligheder for at kunne slibe tænder i buret - forskellige trægrene, gnaverstænger, hjemmelavede hårde godbidder osv., men hun bruger dem desværre ikke - dette hænger nok sammen med, at hun er ved at være end ældre dame på 1,5 år som på det sidste er faldet en del i aktivitetsniveau. Hun bruger ikke rigtig sit hjul længere og det er sjældent jeg ser hende være voldsomt aktiv i buret. Når hun er oppe fiser hun rundt, men dette hænger nok sammen med, at hun efter flytningen fra Hanne i sommers ikke rigtig er faldet ordentlig til og derfor ikke er helt tryg ved mig endnu.
Jeg håber ikke, at nogen misforstår mit indlæg - jeg vil gøre alt for, at Naya skal have den bedst mulige tilværelse her hos mig, dyrlægen og dertilhørende dyrlægeregning er altså ikke noget problem for mig - mine dyr skal have det godt, koste hvad det koste. Hvis Naya har brug for at få slebet tænder hver anden måned, så er det sådan det er, men jeg er i et kæmpe dilemma om hvorvidt det er det rigtige at gøre vedrørende Nayas livskvalitet.
Jeg håber der sidder nogen derude med nogle tanker herom, og som kunne have lyst til at dele dem med mig.