NH: Manden og jeg var igår inde i gågaden for bla. at skaffe en bryllupsgave til min bror som skal giftes i morgen - ikke at vi er inviteret,
men vil ikke synke ned til deres niveau i tilfælde af at de vil bruge det mod mig senere hen.
Nå, men vi mødte tilfældigvis min bror i gågaden og John og jeg stopper op for at hilse på ham og spørge til hvordan det går med forberedelserne.
Svar: Jo det går fint, men jeg har travlt nu. Og så skynder han sig videre.
Blev noget så skuffet. Har ikk set min bror siden november sidste år da vi afleverede en fødselsdagsgave til hans datter. Der kom vi heller ikk indenfor, men måtte pænt blive i døren i de pinlige sekunder.
Nå men jeg nåede da knap nok at finde en passende følelse til den kæmpe afvisning (han løj helt klart om at han havde travlt), før jeg mødte en hel flok bestående af min tvillingesøster, lillesøser, mor og tvillingens kæreste.
Igen forsøgte vi at få en samtale i gang med min søster (min mor gik bare videre - møg*bip* - undskyld).
Vi snakkede i ca 10 sekunder før de gik videre. Det er det længste jeg har set til mine søskende i et år....
Sku bare lige af med det. Man sku tro at jeg har begået den ultimative synd - mord, sådan som de behandler mig. De ku lige så godt ha været jehovas vidner.
Snakkede så med min farmor igår, som slet ikke forstår hvorfor jeg køber en gave til min bror og hans (stakkels) kone.
De gav jo ikke noget til vores bryllup. Men vores bryllup var jo også stille. Der var ingen inviteret. Nu er det bare mig der ikk er inviteret - eller overhovedet hørt om brylluppet fra ham.
Det var min farmor der fortalte mig om det for 14 dage siden ca..
Det her er bare herligt. Ville næsten hellere være dømt for mord end den straf de udsætter mig for.
Mine forældre ville hellere ha at jeg var blevet gravid som 13 årig end at jeg giftede mig med min mand. Det er kraftædemig SYGT!!!!
....Beklager længden af indlægget....