Nye regler for køb og salg

Generelle ting omkring vores forum og brugen af det. Nye brugere bør starte her.
Låst
chlin
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 11. mar 2012 23:42

Nye regler for køb og salg

Indlæg af chlin » 19. maj 2013 12:18

Efter en snak og gennemgang af reglerne for køb og salg her på forum har vi valgt at ændre reglerne.
Vi åbner nu op for at det er muligt at skrive relevante indlæg i salgstrådene både for køber og sælger, så det ikke længere kun skal foregå på pb. Sælger opfordres til altid at have det første indlæg opdateret, så det er nemt for alle at få et hurtigt overblik over hvad der er til salg og dem, der så har interesse i at læse mere om hvad der er sket med salget og evt stille spørgsmål har så mulighed for dette.

I kan her se ændringerne i teksten. Rød farve = teksten er gået ud. Blå farve = teksten er blevet tilføjet.

For at holde denne sektion af forum nogenlunde relevant, så husk at følge disse retningslinier:

1) Sælger: Beskriv dyret/tilbehøret så nøjagtigt som muligt, gerne med skarpe fotos, så vi undgår et hav af spørgsmål om udseende osv. Sælger du dyr, så angiv den præcise art og helst også farve og eventuel hårtype. Skriv gerne alder og andre detaljer. Og husk altid at angive hvor i landet du bor, hvor du eventuelt kan bringe til, om varerne kan sendes, samt hvordan du kan kontaktes (mail/telefon).
2) Har du som køber spørgsmål til det der bliver solgt (måske fordi sælger ikke har fulgt punkt 1), så send sælger en pb med spørgsmålet i stedet for at spørge i tråden.
så skriv dit spørgsmål i tråden
3) Hvis du som sælger får sådanne spørgsmål via pb, og disse er relevante for andre købere, så ret dit oprindelige indlæg og tilføj disse oplysninger. Skriv også gerne et nyt indlæg om at info er blevet opdateret
4) Sælger: Når en køber har reserveret et eller flere dyr, så skriv det med RØD skrift i dit oprindelige indlæg. Lad være med at lave et nyt indlæg længere nede i tråden; der er ingen grund til at købere skal læse en tråd igennem på måske flere sider for at finde ud af om et dyr er reserveret eller ej.
Skriv også gerne et indlæg med info om at et/flere dyr er blevet reserveret
5) Når et dyr er reserveret, skal al snak om ungernes vækst og om hvor søde de nu er blevet holdes på pb. Ligeledes skal al snak om afhentning og betaling holdes på pb, da dette er fuldstændig irrelevant for andre.
6) Får du solgt dine dyr/ting inden der er gået en måned, gå da venligst ind og ret i titlen til dit indlæg, så der tilføjes "- SOLGT" efter den oprindelige titel. Så behøver folk ikke læse et eventuelt langt indlæg igennem for nederst at se at dyret allerede er solgt.

Såfremt sælger undlader at opdatere sit oprindelige indlæg vil admin gøre sælger opmærksom på dette og evt. selv rette indlægget. Dette for at alle har mulighed for i første indlæg at få et klart overblik over, hvad der sælges. Har man så yderligere interesse, har man mulighed for at læse de resterende indlæg


Alle irrelevante indlæg i salgstrådene vil blive slettet. Med irrelevant menes indlæg så som: "Nåhr hvor er den sød" og lignende


Alle annoncer slettes efter cirka en måned.

Salg af hybrider (=ikke arts-rene hamstere) er ikke tilladt.

Det er ikke tilladt at sælge hamstervat på Dhf´s forum, idet det er farligt for hamsterne.

Der kan kun sælges hamstere og tilbehør til hamstere i salgstråden.


Vi håber, at alle vil tage godt imod de ændrede regler og være med til at vores salgstråde bliver endnu bedre.
Den nye tekst kan læses under samtlige køb og salgsforums og alle bedes overholde dette
Med venlig hilsen Christina      Lindes Hamsteri på Facebook

Billede

chlin
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 11. mar 2012 23:42

Re: Nye regler for køb og salg

Indlæg af chlin » 8. jun 2013 11:53

Der er desværre sket en forglemmelse, da vi har vedtaget den nye tekst og der tilføjes følgende:

Mindsteprisen for salg af hamstere er 100 kr pr stk

Denne regel er vedtaget at gælde for salg her på forum, på vores facebookgruppe og til vores udstillinger
Med venlig hilsen Christina      Lindes Hamsteri på Facebook

Billede

Låst