Når Ria var ude, lå Eigil på sofaen hvor hun ikke kunne nå ham. Hun var en supermor og fik de smukkeste unger.Jeg så at hun vaklede rundt i buret for et par dage siden, og tænkte åh nej! Hun samlede forråd som en sindssyg og drak en masse. Aftenen efter lå hun bare, hun åbnede øjnene og løftede hovedet en smule da jeg åbnede buret. Hendes hilsen bestod af en ivrig viften med knurhårene, mere kunne det ikke blive til. Jeg sad medhende i hånden hele aftenen og et stykke ud på natten. Hun reagerede lidt på nussen, men lå ellers bare og kiggede på mig med halvt lukkede øjne. Et stykke ud på natten lagde jeg hende tilbage i hendes rede og i går morges var hun død.
Hun blev begravet mellen vintergækker og krokus i dag. Siri opfandt en sang og så græd mor en lille smule.
Jeg kommer til at savne Ria, hun var en ener.
smil det smitter, GMH er ikke en sygdom men en Livsstil 
