Jeg vidste ikke hvad der var i vejen.
Men inden for 20 minutter var hun væk. Hun døde i mine hænder,
mens jeg forsøgte at gøre hende det så behageligt som muligt. John sad ved siden af og snakkede blidt til hende.
Hun kæmpede til det sidste. Bare jeg vidste mod hvad.
Vi er begge knust og græder meget.
Jeg troede jeg var forberedt, men det var hårdt at se kampen.
Vi fandt en fin æske til hende som vi forede med vat så hun kunne ligge blødt.
Vi tog et billede for at kunne dele det med jer og ikke mindst med dig Lul.
Vi vil begrave hende i morgen et sted i skoven. Hun vil få en smuk begravelse.
hmmm underligt!
