Nu ved jeg godt udstillingen er overstået osv, men jeg vil lige komme med min mening.
Jeg kan kun melde mig enig med Pia/Burrus.
Udstilling har og vil altid være en skønhedskonkurrence.
At kriterierne for standard og kæledyr er forskellige er faktisk sagen underordnet.
Men udstilling af alle dyr - sågar planter, håndværk osv, handler udelukkende om at vise hvor fint den/det er!
Sådan er det og sådan vil det altid være.
Så er man ikke enig i dette, så synes jeg faktisk ikke udstillingen ligger til en.
Om man skal ku stille op i kæledyrsklassen med et dyr med sår, skrammer, brækkede lemmer osv, synes jeg er en smule skræmmende.
For nej selvfølgelig skal man ikke det og jo det vidner faktisk om den generelle pasning, dyrets helbred eller psyke (er min holdning) - og det er uanset hvilket dyr man taler om.
Jeg har i mange år avlet og udstillet marsvin i kæledyrsklasserne - og med ganske pæn success (hvis jeg nu selv skal sige det).
Her er pointene fordel således ud af 100:
30 - Kondition
Her ses der på dyrets generelle kondition, kropsform, muskelmasse vs fedt/foderstand osv.
20 - Temperament
Dyrets skal fremstå rolig, nysgerrig, ikke anspændt eller nervøs, selskabelig, gerne mutte og slikke fingre.
20 - Pels
Pelsen skal være blank, ren, sund, tyk/tæt, spændstig.
10 - Poter og kløer
Negle skal være korte, ikke flossede eller knækkede (men klippede) samt rene og ikke krogede. Trædepuder skal være fri for hård hud.
10 - Tænder
Tænderne skal være rene, hvide uden misfarvning og ikke knækkede eller skæve.
10 - Størrelse
Størrelsen på dyrets form/krop skal stemme overens med det forventede for alderen.
Hvis det ikke er en skønhedskonkurrence, så ved jeg ikke hvad man sku kalde det
![Smile :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
Og marsvineklubben i Danmark har eksisteret og holdt udstillinger i væsentlig flere år end hamsterforeningen har - og dette med succes
![Smile :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
Det er faktisk ikke svært at stille op i kæledyrsklassen, så længe dyret er velplejet, sund, social og med godt sind
![Smile :)](./images/smilies/icon_smile.gif)