Jeg er bare for dum til det her...

Alt omkring opdræt, genetik, unger m.m.
Låst
Solva

Jeg er bare for dum til det her...

Indlæg af Solva » 22. jul 2007 15:11

Ja jeg sidder og læser og læser.. Men synes bare ikke det trænger ind...
Hvordan laver man genkoder?
Hvis vi fx. tager Charlie. Han er en langhåret rødøjet sølvgrå.. Hvordan skulle jeg lave hans genkode? Jeg synes tit at det er så indviklet at læse om, så tænkte om der var nogen der kunne forklare mig det nærmere..

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Re: Jeg er bare for dum til det her...

Indlæg af kwo » 22. jul 2007 15:35

Solva skrev:Hvis vi fx. tager Charlie. Han er en langhåret rødøjet sølvgrå.. Hvordan skulle jeg lave hans genkode?
Hvis vi deler det op i bidder, så kan vi starte med at den er langhåret. Langhåret er et recessivt gen og det vil sige at hamsteren skal have to gener for at det kommer til udtryk. Så når hamsteren er langhåret ved vi at vi den er ll (altså to små L'er). Havde den været korthåret ville den have heddet LL eller Ll. Ved man ikke det andet bogstav skriver man L_.

Så er den sølvgrå. Sølvgrå er et dominant gen, så den kan enten hedde SgSg eller Sgsg. I nogle tilfælde kan man se forskel på dyret om det er det ene eller det andet. Kender man forældrene kan det også give en ledetråd. Begge forældre skal nemlig have været sølvgrå for at din sølvgrå kan blive SgSg. Har hamsteren allerede selv fået unger kan det også hjælpe til. Kommer der bare én unge i kuldet der ikke er sølvgrå i en eller anden form, så er den sølvgrå forælder Sgsg.

Og så er den rødøjet. Ligesom med langhåret så er det et recessivt gen, så der ved vi at den hedder pp.

Så vi kan altså udlede at din hamster hedder ll pp Sg_

Det er når vi kun skriver de gener der er relevante, og det er det man normalt gør. Men vil man have hele smøren med, så kan man gøre det på tilsvarende måde. F.eks. er den ikke satin, altså hedder den også sasa. Den er heller ikke dominant spot eller hvidbåndet, altså baba spsp. Og heller ikke rex, altså hedder den Rx_ osv.
Kenneth Worm

Solva

Re: Jeg er bare for dum til det her...

Indlæg af Solva » 22. jul 2007 16:30

Men hvor har du bogstaverne fra? Hvordan ser du det?
Charlie var den eneste sølvgrå i kuldet. (Jeg så hele kuldet.)
Her er også et billede af ham. (Jeg ved at man ikke kan se de røde øjne, men mit kamera har en anti-røde øjne funktion og derfor laver den dem til sorte..)
Jeg har læst på Pia's hjemmeside.. Det hele... Men tror jeg har brug for noget mere idiotsikret *gg*
Vedhæftede filer
DSC05556.JPG
DSC05556.JPG (126.81 KiB) Vist 2350 gange

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Re: Jeg er bare for dum til det her...

Indlæg af kwo » 22. jul 2007 17:01

Solva skrev:Men hvor har du bogstaverne fra? Hvordan ser du det?
Bogstav-betegnelserne findes flere steder på nettet, bl.a. her på Pias side:
http://www.hobbydyrene.dk/Hamster-gener.htm
Kenneth Worm

Desiree
Indlæg: 1026
Tilmeldt: 5. jun 2007 15:49

Indlæg af Desiree » 22. jul 2007 17:05

Jeg fandt en engelsksproget side hvor det er ret skematisk sat op. Har ikke linket men jeg tror det hed river road hamstery. Jeg synes den er rigtig god i kombination med Pias.
ps: søg på 'syrian hamster genetics', så kommer den frem :)
mvh Desiree

kwo
Indlæg: 4519
Tilmeldt: 20. apr 2004 13:32

Indlæg af kwo » 22. jul 2007 17:08

Det kan jeg kun tilslutte mig. Det er en supergod side,skrevet af en meget erfaren opdrætter fra USA:
http://hometown.aol.com/theriverrd/genetics.htm
Kenneth Worm

Låst