malthesmor skrev:Har fået reservation på indtil videre 3 unger som skal medbringes til udstillingen og videre derfra
men hvor stor en transport box er acceptabel til hver enkelt unge ?
Har nogen boxe fra is som jeg regner med at kunne bruge til formålet, de måler følgende længde 18cm bredde 13cm højde 10cm.
Ungerne vil jo være 9 uger til den tid, så tror ikke at de kan gå sammen mere
Har også overvejet at købe nogen kasser som er større, men mon køberne er interesseret i at betale måske 30kr ekstra for sådan en box ?
(den vil jo kunne genbruges).

Kønsopdelt vil 9-uger-gamle unger som regel godt kunne gå sammen - så jeg ville bare tage dem med i et bur.
Det kommer jo også an på, hvem du skal sælge til.
Hvis det er til en der også har dyr på udstilling, skal hamsteren jo sidde i kassen fra kl. 11-17.30 plus transport før og efter. Så er 1l ikke meget plads.
Hvis den er i et bur på udstillingen og bare skal transportere en eller et par timer efter udstillingen, synes jeg godt det kan gå.
Husk agurk eller lignende og lidt mad. Og strøelse og toiletpapir til kasserne.
Jeg sørger for at have en transportkasse med til den, jeg skal have med hjem.
Og til mine egne salgsdyr tror jeg, jeg tager en blanding af papkasser, isbøtter og nogle større plastickasser med. De sidste kommer jo så nok til at koste de 30 kr. Det vil mange nok ikke, men pengene er godt givet ud.