I går eftermiddags fandt jeg min lille prinsesse sovende midt i buret. Jeg undrede mig og tog hende op, hendes øjne var klistret sammen, hun var halvkølig og virkede konfus, hendes balance var også helt forstyrret :( Samtidig føltes hun som om hun havde tabt sig, og hun havde tør afføring siddende bagi. Jeg vejede hende, og hun havde næsten halveret sin vægt - kun 45 gram!
Puha, jeg kunne godt se hvor det bar hen...

Jeg vaskede hendes øjne, gav hende noget at drikke og varmede hende imens hun blev nusset og kysset. Der gik nogle lange timer og til sidst åndede hun ud

Er glad for at jeg fandt hende, og at jeg var hos hende til sidst.
Jeg fatter det bare ikke...synes det er alt for tidligt. Hun havde det perfekt for få dage siden :( det er bare sket så pludseligt, jeg tænker at hun må have fået en blodprop eller lignende. Hun blev lige under 9 måneder, men havde jo håbet at hun ville leve rigtig længe, selvom hun jo på en måde havde oddsene imod sig. Men jeg har gjort alt hvad jeg kunne.
Søde lille Pinje...du var så speciel for mig

Elsker dig, og vil aldrig glemme dig.
Sov godt min prinsesse
